Fortsæt til indhold
Indland

Forsker advarede for et år siden: Nu peger han på tre årsager til, at Danmark ikke er klar til dronekrig

Uønskede droner over danske lufthavne viser, at Danmark ikke er klar til hybridkrig. Forsker Johan Gröne Christensen peger på tre centrale årsager.

Da Johan Gröne Christensen for 10 måneder siden i en kronik i Jyllands-Posten advarede om Danmarks manglende beredskab til dronekrig, virkede det som et dystert fremtidsscenarie.

Nu, knap et år senere, er advarslen tættere på virkeligheden. Uønskede overflyvninger med hurtige droner ved danske lufthavne og militære anlæg har cementeret, at Danmark er i en hybridkrig, hvor droner kan ramme kritisk dansk infrastruktur.