Fortsæt til indhold
Indland

Københavns Politi har planer klar, hvis droner forstyrrer næste uges kæmpebegivenhed

Droneforbud, afspærringer og betjente fra Norge, Sverige og hele Danmark skal sørge for fred og ro under den måske største sikkerhedsmæssige opgave i København siden klimatopmødet i 2009.

Ledende politiinspektør Peter Dahl forsøger ikke at pakke det ind.

Der venter Københavns Politi en »gigantisk opgave«, når Danmarks EU-formandskab i næste uge kulminerer med hele to topmøder i København, hvor stats- og regeringschefer fra hele Europa kommer på besøg for blandt andet at diskutere sikkerhed, forsvar og støtte til Ukraine.

Sikkerhedsforanstaltningerne bliver massive.

Men hvad gør politiet, hvis der pludselig hænger en sværm af fremmede droner over Bella Center eller Christiansborg, mens alle de europæiske magthavere er samlet lige dér?