Efter flere års venten og lange forsinkelser er det første IC5-tog landet

De første af de 109 meter lange nye eltog skulle for længst have været sat ind på de danske skinner og kørt rundt med hårdt prøvede togrejsende.

Men forsinkelse på forsinkelse har udskudt det til slutningen af 2027. Bl.a. fordi alt andet med tog også er stærkt forsinket.

Men natten til den 11. september trillede det første IC5-tog over den dansk-tyske grænse – dog ikke ved egen kraft, men som en del af et større godstog pakket ind mellem forskellige godsvogne og trukket af et andet lokomotiv.

Når man ser på det nye tog, der torsdag blev vist frem i en garage midt i København, kan man godt forstå stoltheden og glæden hos DSB.

Flot og i sin funklende røde farve med stort DSB-logo på står det der. Med 300 siddepladser, plads til 12 cykler, 2 barnevogne og flere kørestole. Og med imponerende 7.950 hestekræfter under kølerhjelmen, der giver en topfart på 200 km/t.

Ikke mindst pladsen til cyklister og handicappede imponerer, mens der nok bliver kamp om de to barnevognspladser. Der kan sågar også blive plads til en elscooter. Også på handicaptoilettet er der god plads.

Smalle gange i toget

Til gengæld er det kommende IC5-tog 18 centimeter smallere end det gamle IC3-tog. Det betyder, at gangene i toget er relativt smalle, når man skal rundt med sin kuffert, men dog overholder det alle regler. Måske fordi DSB har valgt at prioritere armlæn mellem sæderne, hvilket går ud over gangpladsen.

I toget er der også ganske mange trapper, som de rejsende skal op og ned ad og slæbe deres bagage på. Trapperne betyder, at servicerullevognen ikke kommer tilbage, man må nøjes med en automat.

DSB har også valgt at opgive de eksklusive 1. klasses-sæder med ekstra god plads – hvilket man også har gjort i mange af DSB’s IC3-tog, fordi der her ofte er langt flere passagerer til 1. klasse, end der er sæder. Derfor er det helt normalt, at man hos DSB i dag sidder i et helt almindeligt sæde, selv om man har betalt for 1. klasse. Ifølge DSB giver det større fleksibilitet.

Det første IC5-tog har fået navnet ”Freja”. I øvrigt betyder IC5, at toget har fem vogne og primært skal bruges til at køre intercity mellem de større danske byer.

Oprindeligt bestilte DSB 100 styk af det nye IC5-tog til en pris af ca. 20 mia. kr., men gik senere op på 153. Da de nye tog – belært af fortidens store problemer med især IC4-toget – er inklusive vedligehold, er der også bygget to helt nye værksteder til at servicere togene.

IC5 har været længe ventet. Faktisk så længe, at mange rejsende formentlig har forladt DSB i ventetiden, fordi det IC4-tog, der skulle have afløst de gamle IC3-tog, hvoraf mange er tæt på 40 år gamle, aldrig kom til at køre efter hensigten. Faktisk var IC4 så ringe, at nogle af IC4-togsættene i marts 2017 blev direkte skrottet uden nogensinde for alvor at have været ude at køre med passagerer.

IC4-toget, der blev købt i 2000, skulle have været på skinnerne i 2003. Ud over skrotningen af de dårligste IC4-tog blev flere IC2-tog – en lillebror til IC4 – også skrottet og klippet i stykker. Andre blev solgt til bl.a. Rumænien.

”Hyldevare”

Nu er det første IC5-tog så kommet til Danmark. Toget er baseret på en kendt togmodel, Coradia Stream, fra den franske togproducent Alstom. Man har fra starten gjort meget ud af, at man ville have en såkaldt hyldevare – et tog, der allerede var udviklet og derfor kørte rundt på skinnerne andre steder i Europa. Det har man fået.

Toget kører med passagerer i Italien og er på vej til at gøre det samme i Holland.

Omkring forsinkelserne så har der været en coronapandemi, der gjorde, at meget blev forsinket. Samtidig er Banedanmark lige nu ved både at udskifte gamle togsignaler og at elektrificere skinnerne på de vigtigste togstrækninger, hvor ikke mindst IC5-toget skal køre. Det er først helt færdigt i 2030. Og hvis ikke de nye eltog kan køre på skinnerne, er det måske heller ikke så afgørende, om det er forsinket indtil 2027.

Mens det er første gang, at IC5 nu er i Danmark, kan man – hvis man går på f.eks. YouTube – se adskillige klip med toget, der både har kørt testkørsel i Tyskland og også har været på tur i Rumænien.

Indtil videre må man vente på, at både kunder og medier får lov selv at teste toget på skinnerne.