Fortsæt til indhold
Indland

Ny lov får lille ginbutik til at sadle markant om

I en ginbutik på Sydsjælland overvejer ejeren, om det stadig er det værd at holde hjulene i gang med ny lovgivning.

Historien om Ginbutikken startede egentlig med, at Kenneth Michael Nielsen havde fyldt sine egne barskabe til randen med den lyse spiritus.

»Så kunne jeg da lige så godt begynde at sælge lidt ud af det til venner og bekendte,« tænkte han.

I 2019 åbnede han så en webshop og en fysisk butik i den sydsjællandske by Haslev. Trækplastret for kunderne blev, at han udpegede og importerede små partier specialgin fra nænsomt udvalgte europæiske destillerier. Gin, du ifølge ejeren ikke kan få mange andre steder.

Men det er slut nu.