Jagten på et vikingeskib i Cuba involverer både et revolutionært ikon og en legendarisk norsk eventyrer
En fascinerende historie ligger bag Nationalmuseets forsøg på at afdække, om der ligger et vikingeskib begravet i sandbunden ud for en turiststrand i Cuba. Og om det lykkedes vikingerne at komme til Caribien omkring 500 år før Columbus.
Forud for Nationalmuseets efterforskning af vikingernes mulige rejse til Cuba går en næsten 75 år lang historie, der både involverer verdens mest ikoniske revolutionsfigur, en legendarisk norsk eventyrer og en prisbelønnet arkæolog.
Det har ikke været let at spore forhistorien, da Nationalmuseet stadig holder på en række oplysninger om sagen. Men Jyllands-Postens læsere skal ikke snydes for, hvad vi foreløbig har fundet ud af.