Fortsæt til indhold
Indland

Bertil drømmer om at acceptere sig selv, som han er

Forandring er godt, mener Bertil Haugaard Pedersen, der i nogle år havde en hård tid, der har sat sig spor.

»Jeg var engang til en fødselsdag sammen med min fætter Felix. Vi var ni år.

Jeg kommer fra Grenaa, hvor der er en stor bakke, der hedder Bavnehøj. Vi løb og legede ude på vejen.

Der kom en mand ud til havelågen og spurgte, om vi ikke havde lyst til at køre på en legetøjstraktor, han havde i haven.

Vi sagde selvfølgelig ja. Og så kørte vi ned ad bakken, ned i bunden, hvor min far bor.

Der var ingen bremser på den. Jeg sad bagpå, vi fik virkelig fart på, for det er en virkelig stejl og lang vej.