Århundredets stormflod udeblev: »Man skal ikke råbe "ulven kommer"«
For første gang nogensinde varslede DMI om »meget farligt vejr« for regn. Men råber det statslige vejrinstitut "ulven kommer"?
Oversvømmelser, skybrud og »meget farligt vejr«.
De fleste fik nok en klump i halsen, da DMI hev det »helt store advarselsflag« frem tirsdag.
Samtidig fordoblede Beredskabsstyrelsen sit personale, og forsikringsselskaberne skælvede af frygt ved tanken om at skulle punge ud efter vandskaderne.
Men da de sidste regndråber faldt fra den sidste regnbyge over Danmark, har det i det meste af landet ikke været nødvendigt for beredskabsstyrelsen at rykke ud, og forsikringsselskaberne ånder lettet op med et »lavt antal anmeldelser«.
Hvad foregår der?
Det har vi spurgt en række berørte parter om. Og DMI vil ikke afvise, at der nogle steder måske blev »overvarslet«.
Ulven kommer?
Først fanger vi Eigil Kaas, klimaforsker og professor ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet, på en telefonforbindelse til de svenske fjelde. Han er eksperten, man skal tale med, hvis man vil tale med en, der ved alt om regnvejr og ikke arbejder hos DMI.
»Jeg så faktisk på prognoserne selv. Og den korte kommentar er, at det så slemt ud i prognoserne, men man kan diskutere, om det virkelig var nødvendigt at lave det højeste krisenummer. Det er jo alligevel voldsomt at udsende kategori 3-varsler,« siger forskeren.
Hvorfor?
»Jeg synes, at der har været andre situationer tilbage i tiden, hvor der har været lignende vejr. Og der har også været værre regnvejr tilbage i tiden end det her,« påpeger Eigil Kaas.
Det er dog en »afvejningssag«, understreger han.
»De folk, som sidder hos DMI, har mange flere prognosekort, end jeg har adgang til her, og det blev jo faktisk nogle steder meget slemt. Så det er jo bedre at være på den sikre side af varslet. Men på den anden side, man skal ikke råbe ”ulven kommer”, hvis den ikke for alvor kommer,« siger Eigil Kaas.
Ulven kom … flere steder
Men hvad siger DMI, afsenderen af de mange kategori 3-varsler, der prydede mediernes forsider tirsdag?
»Der var flere steder, hvor vi syntes, at kategori 3-varslet bestemt var det rette,« siger Herdis Damberg, meteorolog hos DMI.
Hvorfor sendte I kategori 3-varsler ud?
»Vi så 80-120 mm i prognosen over de her 24 timer. Normalt i juli falder der 65 mm. Vi har jo set 160 mm vand på Møn. Det er over dobbeltmængden af en hel måned på bare 24 timer. Det er ekstremt meget regn,« siger hun.
En af de væsentlige årsager til, at det ikke blev værre, er ifølge meteorologen, at regnen ikke for alvor ramte de største byer som København og Aarhus.
»I de store byer er der meget mere asfalt til stede, hvor vandet kan overbelaste kloaksystemerne,« påpeger Herdis Damberg.
Klimaforsker Eigil Kaas fra Københavns Universitet undrer sig over, at I valgte det mest alvorlige kategori 3-varsel. Vejret har jo været slemmere før i tiden?
»Det er det højeste varsel, vi har, og vi har ikke sendt varslet ud ved regn før. Det er nogle niveauer, vi fastsætter sammen med beredskabet og politiet,« siger Herdis Damberg.
Hun vil dog ikke sige, at varslet sad »lige i skabet« alle steder:
»Der har været steder på Nordsjælland og i Jylland, hvor det kun var kategori 2-varsler. Men det er jo desværre en del af de usikkerheder, vi må leve med i meteorologien. Men et bud er, at der er overvarslet nogle steder,« siger hun.
Råber I ”ulven kommer”?
»Den kritik er jeg ikke enig i. Når nu vi har målt 80-120 mm over flere målestationer, vil jeg i hvert fald ikke kalde det en forbier,« siger Herdis Damberg fra DMI.
Dobbeltmandskab
Beredskabsstyrelsen stod for alvor klar til at redde Danmark fra at blive skyllet væk tirsdag, hvor personalet på beredskabscentrene blev fordoblet.
Men dagen derpå har de kun været ude til tre indsatser. En ved Næstved Sygehus, hvor kælderen skulle pumpes fri for vand, en på Slagelse Politistation, hvor it-rummet blev oversvømmet, og den tredje indsats på E20-motorvejen ved Tjæreby på Sjælland.
»De kommunale beredskaber rykker ud først. Derfor kan der være en del kommunale beredskaber rundtomkring i landet, som har løst opgaver, hvor der ikke var behov for Beredskabsstyrelsen,« lyder det fra Lars Michael Mortensen, vagthavende chef hos Beredskabsstyrelsen.
Så vil du sige, at I havde forberedt jer på, at det ville blive værre, end det egentlig blev?
»Vi havde tilpasset vores beredskab ud fra de meldinger, der var. Jeg tror, at det er det eneste, jeg kan sige om det, da det meget afhænger af, hvor vandet lige rammer,« siger han
100.000 sms’er
Forsikringsselskaberne åndede lettet op onsdag morgen ved daggry. Forsikringsselskabet Topdanmark og if har indtil nu fået i omegnen 400 anmeldelser, siger Helene Vogt Ibsen, der er boligchef hos TopDanmark:
»Det er jo et lavt antal, i forhold til hvordan varslingerne var i mandags. Når det bliver slået så stort op, så kunne man jo sagtens have forventet at få langt flere. Dobbelt så mange,« siger hun.
Helene Vogt Ibsen vurderer, at det lave antal anmeldelser særligt skyldes, at regnen fortrinsvis har ramt landområder på Sjælland og Lolland-Falster, hvor »jorden har suget vandet ned med det samme«.
»Desuden har vi sendt 100.000 sms’er ud mandag, hvor vi gjorde vores kunder opmærksomme på varsler om alvorligt vejr og gav gode råd til at sikre ens kælder,« siger hun.
Malede DMI fanden på væggen?
»Nej, det synes jeg ikke. De nedvarslede jo undervejs. Vi havde også selv forventet langt flere skader, end vi fik,« siger hun.