Airbnb buldrer frem, og myndighederne er magtesløse: Det er »det vilde vesten«
Airbnbs buldrende fremgang har en lovløs skyggeside. Hvis platformens brugere bryder loven, er de danske myndigheder stort set magtesløse. Situationen kræver politisk indgriben, lyder det nu fra flere parter.
Udlejningsplatformen Airbnb har oversvømmet København.
Turister står i kø for at booke ferieophold i hovedstaden, mens københavnere forer lommerne med de lukrative lejeindtægter.
Men udlejningsfesten – som også kan være med til at drive hovedstadens skyhøje boligpriser i vejret – har en lovløs skyggeside.
Og kommunerne fægter blindt i kampen mod regelbrud.