Fortsæt til indhold
Indland

Fra Spanien til Norge bliver pizzabakker allerede sorteret som pap

Mens pizzabakker går op i røg i Danmark, er de i årtier blevet genanvendt i en række lande. Det viser et markedstjek fra Københavns Kommune, som nu også genanvender bakkerne.

I Tyskland er rene pizzabakker blevet sorteret sammen med pap og papir siden 1990’erne. Og i Østrig er det sket siden 2000’erne. Faktisk er det tilfældet i 10 europæiske lande.

Det kunne Københavns Kommune konstatere i efteråret 2024 efter at have været i kontakt med både papmøller og papbehandlingsanlæg og kommuner i 10 europæiske lande. Her var anlæggene klar til at genanvende kommunens pizzabakker, hvis de var tømte for madrester.

Netop muligheden for at få anlæg til at håndtere pizzabakker sammen med papaffald er blevet aktuel.