»Når det virkelig går op for én, at man har taget et andet liv, suger det al luft ud af ens mave«
Vito er 17 år og har dræbt en anden dreng. Nu står han for første gang frem og fortæller sin historie og om konsekvenserne af det, han har gjort. Hvordan lever han med det, han har gjort?
Vito hyperventilerer.
Jerndøren er smækket i, store stålcylindre er banket ind i væggen med en tung lyd.
Dernæst tre elektroniske biplyde, og så, helt stille.
Alt, han kan høre, er sine egne tanker, og dem er der mange af.
Han er kun 15 år og har aldrig været et sted som dette i sit liv. Han er i ungdomsfængsel.
Vito har dræbt en jævnaldrende dreng med en kniv.
»Når det virkelig går op for én, at man har taget et andet liv, suger det al luft ud af ens mave,« siger Vito, der i dag er 17 år.
»Man kan ikke trække vejret.«
Vito har altid været dårlig til at bede om hjælp. Nu trykker han på knappen.
Efter drabet
I Danmark bliver stadig flere børn og unge taget i at gå ulovligt med kniv. I nogle tilfælde dræber de, som det skete for Vito på en letbanestation en novemberaften.
Men hvad sker der bagefter?
Hvordan er det at være en teenager bag tremmer? Hvordan lever Vito med det, han har gjort? Hvilke tanker gør han sig om livet på den anden side af en otte år lang fængselsstraf? Og hvad er drabsmandens budskab til andre i dag?
Det er nogle af de spørgsmål, som vi i podcastserien ”Efter drabet” forsøger at finde svar på.
Igennem flere måneder har Jyllands-Posten besøgt Vito på den sikrede institution Kompasset i Brønderslev, hvor han sidder nu.
Her fortæller den i dag 17-årige dreng til Morten Pihl og i indtalte dagbøger om at have tykke tremmer foran vinduet, møbler, der er boltet fast til gulvet, om at høre de andre kaste med plastikstolene om aftenen, om ikke at føle sig som kriminel, men vide, at man er det. Og om alle de bekymringer, der vælter frem, når først natten sænker sig.
Som Vito siger:
»Jeg har ikke et forkert liv at komme ud til. Jeg ender ikke i bandekriminalitet. Jeg vil fortsætte mit gamle liv. Gå i skole, jagte piger, alt det, teenagere gør. Men jeg har gjort, hvad jeg har gjort. Jeg er her ikke, for at jeg skal komme godt ud på den anden side. Jeg er her, fordi jeg har slået en dreng ihjel.«