Fortsæt til indhold
Indland

Musks nye parti er på en »næsten umulig mission«: »Uanset hvor mange penge han har,« fortæller ekspert

Verdens rigeste mand, Elon Musk, har stiftet det nye parti America Party. Men vejen til magten i USA kan blive lang og måske endda umulig, mener professor Derek Beach.

Elon Musk havde egentlig meddelt, at han ville bruge langt færre penge på politik i fremtiden.

Men nu har verdens rigeste mand ændret mening.

Han har kastet sig helhjertet ind i at ændre amerikansk politik med et nyt parti – America Party – som han offentliggjorde på sit eget sociale medie X lørdag aften.

Det er dog ikke alt, penge kan købe, og vejen til at udfordre det politiske system i USA kan ikke bare blive lang og svær. Den er også tæt på umulig, mener Derek Beach, der er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet med fokus på amerikansk politik.