Fortsæt til indhold
Indland

Omstridt moské støtter opgør med mæglingsråd: »Det er et skridt frem«

Formanden for Grimhøjmoskeen hilser det velkomment, at regeringen med et nyt lovforslag vil ramme de uformelle forsamlinger af imamer, lokale autoriteter og toneangivende familiemedlemmer.

Familier i det vestlige Aarhus skal ikke løse voldssager eller andre kriminelle forhold med en pose penge. Dem skal det danske retssystem tage sig af.

Derfor støtter Oussama El-Saadi, formand for Grimhøjmoskeen i Aarhus, regeringens nye lovforslag om at gøre det strafbart at være med i de såkaldte mæglingsråd, der skærer igennem i konflikter og afgør straffesager uden om retssystemet.