»Jeg hadede nytåret«: Hvad en ulykke lærte Lauges mor om tid
Den 29-årige Lea Nybroe Mikkonen havde altid syntes, at tid var skræmmende. Nu ved hun hvorfor.
Det var en smuk tid.
Den duftede af regn på varm asfalt, af kul, nyslået græs og af kløver. Det var højsommer, kornet bølgede i vinden, og Lea og Jakob var langt om længe ved at overtage hans fars gård. Den lå som en lille hule bag et læhegn omgivet af markerne uden for Jelling.
De slæbte flyttekasserne ind.
Lea havde netop født en lillesøster til Lauge på to år, snart var hun uddannet lærer, den 24. august skulle de giftes. Hun havde allerede købt kjolen. Den var enkel og elegant. Man kunne nærmest smage fremtiden den julimorgen, da lægehelikopteren fløj over gården.