De dømmer i det skjulte – nu vil politiets chef dem til livs
Med et nyt lovforslag vil justitsminister Peter Hummelgaard (S) ramme selvbestaltede mæglingsråd. De opererer i bandesammenhænge og løser kriminelle forhold, men skærer også igennem i skilsmisser og æresrelaterede opgør.
De opererer i det skjulte. Ofte i landets mest udsatte boligområder.
De forhandler om blodpenge som kompensation for voldelige forbrydelser.
Truer vidner til at ændre forklaring og træffer afgørelser i islamiske skilsmisser.
Nu vil regeringen sætte en stopper for de såkaldte mæglingsråd, der løser konflikter og afgør straffesager uden om det danske retssystem.