Går ferien til varmere himmelstrøg? 6 af 10 danskere får en smertelig souvenir med hjem
Hvis du snart skal pakke feriekufferten til sydens sol, er her et par gode fif til, hvad du skal huske at tage med, hvis du vil undgå røde og brændende plamager på huden.
Sommeren står på spring, og det samme gør ferierejsen.
Uanset om feriedestinationen hedder Malaga, Mallorca, Rom, Athen eller Nice, er der de kommende par uger ifølge vejrudsigterne udsigt til fuld sol og temperaturer mellem 30 og 40 grader.
Men der er grund til at huske et par bestemte ting, når kufferten pakkes.