Efter kræftskandale er der godt nyt for kræftpatienter – i hvert fald når det gælder bestemte ventetider

For to år siden kom det frem, at flere end 300 alvorligt syge kræftpatienter havde ventet for længe på at blive opereret for tarmkræft på Aarhus Universitetshospital. For mange blev ventetiden overskredet med uger eller måneder, men hospitalet havde ikke indberettet overskridelserne af de maksimale kræftventetider til myndighederne.

Det stod klart, at der var brug for en ny forstærket overvågning og indberetning.

Den blev sat i værk i januar 2024 – og efter et år med den nye overvågnings- og indberetningsmodel er der ifølge sundhedsminister Sophie Løhde (V) grund til at glæde sig over resultaterne.

Over 99 pct. af alle kræftpatienter blev i 2024 udredt og behandlet til tiden – det vil sige inden for reglerne om maksimale ventetider, viser den første årsopgørelse over ventetiderne.

Af i alt 251.786 kræftforløb i 2024 blev reglerne om de maksimale ventetider overholdt i 99,9 pct. af tilfældene.

»Kræftpatienter har krav på at blive hurtigt udredt og behandlet, så de har de bedst mulige chancer for at komme godt igennem et sygdomsforløb. Derfor er det helt afgørende, at de maksimale ventetider overholdes, og den nye overvågning viser også, at stort set alle kræftpatienter kommer hurtigt til på sygehusene,« siger Sophie Løhde i en pressemeddelelse.

Reglerne fastslår, at der for patienter, som skal udredes for kræft, maksimalt må gå 14 dage fra den dato, sygehuset modtager henvisningen, til forundersøgelsen går i gang.

Hvis udredningen bekræfter, at der er tale om kræft, må der derefter maksimalt gå 14 dage, fra patienten har givet samtykke til en konkret behandling, til sygehuset går i gang med behandlingen – og højst 28 kalenderdage fra den dag, sygehuset modtog henvisningen til behandling.

Frister overskredet

De nye tal fra overvågningen af kræftventetiderne viser, at 94,4 pct. af alle udrednings- og behandlingsforløb blev påbegyndt inden for de maksimale ventetider.

I andre 5,5 pct. af patientforløbene blev ventetidsreglerne overholdt, men de maksimale ventetiders frister overskredet. Det er dog sket i overensstemmelse med reglerne, fordi kræftpatienterne enten selv har ønsket det, eller fordi lægerne har vurderet, at det var bedst for den enkelte patients helbred at vente med at sætte gang i behandlingen.

Kun i 0,1 pct. af kræftforløbene i 2024 blev reglerne altså ikke overholdt. Det svarer til i alt 262 patientforløb, hvor patientrettighederne ikke blev overholdt.

Ud over de maksimale kræftventetider, som er politisk vedtagne patientrettigheder, er kræftpatienter også omfattet af det, der kaldes forløbstider i kræftpakker.

Forløbstiderne er for hver enkelt kræftform fastsat af lægeeksperter og Sundhedsstyrelsen ud fra, hvor hurtig behandling der er nødvendig for en »standardpatient«, og hvordan behandlingsforløbet skal foregå for eksempelvis brystkræft, tarmkræft, bugspytkirtelkræft, lungekræft etc. For nogle af de tidskritiske kræftformer bør patienterne ikke vente f.eks 14 dage, fastslås det i kræftpakkerne.

I følge nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen er overholdelsen af forløbstiderne i kræftpakkerne ikke helt så positiv som for de maksimale ventetider.

I 2024 blev 77 pct. af kræftforløbene gennemført inden for de fastsatte forløbstider i kræftpakkerne, mod 76 pct. i 2023.

Kigger man på første kvartal af 2025, er andelen nu steget til 82 pct.

Ifølge adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse Jesper Fisker er udviklingen positiv, men der er stadig et stykke vej at gå, og et nærmere kig på de forskellige kræftformer viser fortsat for store forskelle mellem regionerne, påpeger han.