De fik et chok, da de så vurderingen af søen: »Nu bliver vi beskattet af værdien to gange«
Søren Kraunsøe og Bjørn Allentoft har udsigt til en sø, der gik fra en værdi på 36.000 kr. til lige godt 100 mio. kr. En lovændring fra 2021 vil nu føre til »dobbeltbeskatning«, lyder kritikken. Direktøren for Vurderingsstyrelsen erkender, at det var en »fejl«.
Åkander, badebroer, joller og trækroner, der dingler ned over den rolige vandoverflade.
Idyllen omkring Rudesø i Holte er ved at slå sprækker. I 2021 blev det nemlig i al ubemærkethed besluttet, at grundejerforeninger skulle til at betale skat af deres fællesarealer.