Fortsæt til indhold
Indland

Læger: Der er brug for større ambitioner – og en stor pose penge – hvis der skal være speciallæger nok over hele landet

Ambitionerne har ikke været høje nok, når det gælder om at rekruttere læger til de rette lægespecialer og områder, lyder det fra Lægeforeningen. Den efterlyser en velpolstret akutpulje til at sikre lægedækningen.

Hvis du bor i Nordvestjylland, på Lolland-Falster eller på Vestsjælland, er der ekstra meget rift om lægerne – både dem på sygehusene, de privatpraktiserende speciallæger og de praktiserende læger.

For i Region Nordjylland og i Region Sjælland er der for hver 100.000 borgere hhv. 148 og 131 speciallæger, mens tallet for Region Hovedstaden er 175.

Og samtidig bor der langt flere ældre og multisyge borgere i de to lægefattige regioner end i hovedstaden, så behovet for læger er størst, der hvor der er færrest af dem.