Tonny Holm Jensen var ansat ved jobcenteret og kløede sig i håret over spildt arbejdstid. Så oprettede han ministerietforsundfornuft.dk
Da Tonny Holm Jensen var ansat i jobcenteret, blev han frustreret over meningsløse regler og ineffektive målsætninger.
Tonny Holm Jensen kom for fire år siden Jyllands-Posten i forkøbet.
Han var afdelingsleder i Københavns Erhvervshus – en afdeling under Københavns Kommune – hvis formål var at få ledige i arbejde.
Men en dag fik afdelingen at vide, at den ikke havde opfyldt et mål om at ringe til et bestemt antal virksomheder for at høre, om de manglede arbejdskraft.