Børn og unge i problemer mangler hjælp: »Tallene giver mig ondt i maven«
Danmarks mest sårbare børn og unge bliver efterladt i stikken uden hjælp. Kommunernes ledelse skæver for ofte til økonomien, når de skal vurdere, om et barn skal hjælpes væk fra alkoholiserede forældre, have støtte til en diagnose eller hjælpes ud af misbrug. Sådan er konklusionen ifølge eksperter og en helt ny undersøgelse på området.
De allermest trængte børn kan på ingen måde regne med at få den nødvendige hjælp. Det kan i yderste konsekvens få fatale følger.
Det fastslår en ny undersøgelse. Den bliver bakket op af eksperter, som slår alarm.