Fortsæt til indhold
Indland

Rusland er den største militære magt i Arktis: Alligevel har Trump ikke ret i sine påstande, mener eksperter

J.D. Vance besøger fredag den amerikanske base i Grønland. Han har selv påstået, at man kan se russiske skibe fra den grønlandske kyst. Men hvor stor er truslen fra det russiske militær? To eksperter giver her deres bud.

Både USA’s præsident og vicepræsident har nævnt det igen og igen:

Grønland er truet af fjendtlige magter, og USA bliver nødt til at overtage landet for at sikre sin egen og verdens sikkerhed.

Det skulle ifølge Donald Trump og J.D Vance nemlig vrimle med russiske og kinesiske skibe lige ud for Grønlands kyst – og »du behøver ikke engang en kikkert« for at se dem.

Men hvor meget skal vi frygte Kina og Rusland i Arktis, og kan Trumps påstande klare en tryktest?