Forskere i opråb: FN undervurderer, hvor meget havet vil stige

Der er udbredt enighed om, at vandet i verdenshavene vil stige de kommende år. Fordi det bliver varmere på kloden, og fordi isen smelter.

Men hvor meget vil vandet stige? En halv meter, én, to eller tre meter? FN’s klimapanel peger i én retning, førende klimaforskere nu i en ganske anden.

»Vores vurdering er, at man med stor sandsynlighed undervurderer den risiko, der er for havvandstandsstigninger i fremtiden,« siger professor og iskerneforsker Dorthe Dahl-Jensen fra Københavns Universitet.

Hun anses for at være en af verdens førende iskerneforskere og peger på, at FN’s klimapanel, IPCC, i den seneste rapport fra 2023 skrev, at den højeste stigning i vandstanden frem mod år 2100 kan blive på omkring 98 centimeter.

Nu taler Dorthe Dahl-Jensen sammen med andre isforskere om en stigning på op til tre meter – og senere på måske helt op mod fem-ni meter.

Verdens klimaindsats er i høj grad baseret på, hvad FN’s klimapanel melder ud. Klimapanelet kommer hvert syvende år med en ny rapport om klimaets tilstand – og en vurdering af fremtidens klima.

Klimapanelets rapporter anses for noget nær Bibelen, når man taler om klimaets tilstand. Men de er baseret på forældet viden, der ikke tager højde for, hvad der f.eks. skete under tidligere mellemistider, lyder noget af kritikken.

Nye eller gamle data

Dorthe Dahl-Jensen kan godt forstå, at klimapanelet undervurderer risikoen, fordi klimaforskere, der kortlægger fortidens klima ud fra aflejringer i isen rundt på kloden, udgør en meget lille del af verdens klimaforskere, mens andre klimaforskere i høj grad ser på data og målinger fra nutiden.

»Vurderingerne fra IPCC er i høj grad baseret på de klimamodeller, som bygger på vejrobservationer fra de seneste 150 år. Men når vi ser på vores lange klimaserier, som går mellem 100.000 og 800.000 år tilbage i tiden og bygger på data fra Grønland og Antarktis, så kan vi se, at vi har haft nogle meget pludselige klimaskift og nogle meget pludselige havvandstandstigninger,« siger Dorthe Dahl-Jensen.

Hun peger bl.a. på, at iskerneforskerne i deres forskningsresultater kan se, at kloden i Eemtiden – for ca. 130.000 år siden – så ganske anderledes ud end i dag.

»Dengang i Eemtiden var temperaturen 1,5-2 grader varmere end før industrialiseringen omkring 1850 – mens havet stod 5-9 meter højere. Den temperaturstigning er vi nu tæt på at have nået. Isen smelter ikke fra dag til dag, men det er en anledning til at se på, hvad der sker på Antarktis,« siger Dorthe Dahl-Jensen med henvisning til, at man begynder at få mange forskningsresultater herfra.

Det er ikke første gang, hun kommer med et opråb. Hun formulerede sammen med andre forskere en kritik allerede i 2020, som også dengang blev omtalt i Jyllands-Posten. Hun mener, det er vigtigt, at politikere og borgere bliver godt informeret om den reelle risiko for fremtidens havvandstand.

Dorthe Dahl-Jensen står langtfra alene med sin kritik og sin opfordring. Hun deltager sammen med professor Jens Hesselbjerg Christensen fra Københavns Universitet, professor Katherine Richardson fra Københavns Universitet og klimaprofessor Sebastian Mernild, leder af Climate Cluster ved Syddansk Universitet, i et fælles opråb med titlen ”Den Skjulte Klimakatastrofe”.

Det er Københavns Universitet, der sammen med Climate Cluser og forskernetværket Navigating 360 står bag.

Politisk afvejning

Sebastian Mernild har i flere år været en del af FN’s klimapanel som hovedforfatter og medforfatter på flere kapitler i panelets rapporter, der handler om is, havniveaustigninger og regionale vurderinger af klimasystemerne.

Ifølge Mernild er der ingen tvivl om, at der sker en politisk afvejning i processen, fra forskerne har afleveret deres faglige vurdering, til der kommer et koncentrat ud til beslutningstagerne.

»Det ene er de videnskabelige vurderinger. Det andet er det, der kommer frem til offentligheden. Hvad ønsker man at fremme, og hvad ønsker man at nedtone?« forklarer Sebastian Mernild.

Men som en forsker, der har været en del af FN’s klimapanel, er du vel med til at kritisere dig selv?

»Det har jeg ikke noget imod. Det er jo mere den systemiske tilgang til det. Jeg synes, det er vigtigt, at vi spiller så åbent og så transparent ud som muligt. Det handler om, at vi viser både danskerne, men også folk udeomkring, hvad det er, som vi kommer til at se af forandringer ud i tid.«

Det mener Sebastian Mernild er vigtigt, fordi det allerede nu gælder om at få banet vejen i forhold til, hvordan Danmark skal rustes til klimaforandringerne – f.eks. de rykvise stigninger i havniveauet, der kan komme hurtigt i nogle perioder, hvis en iskappe kollapser.

For »godstoget er ved at sætte i bevægelse«, siger Sebastian Mernild og opfordrer til allerede nu at fokusere på, hvad der sker også på den anden side af år 2100. Ifølge ham nytter det ikke noget at bygge et dige, der om 50 år skal rives ned og erstattes af et nyt.

»Vi skal ikke snakke i millimeter og i centimeter, når vi ved, at udfordringen bliver i metervis. Det handler om, hvad der skal reddes og ikke reddes. Hvem skal betale – du og jeg, eller dem, der bor ved kysten. Og hvem har i sidste ende ansvaret for at sætte det i værk?« siger Sebastian Mernild.

Jyllands-Posten har spurgt hos IPCC om en kommentar til de danske forskeres kritik. Herfra lyder det, at IPCC ikke kommenterer indviduelle studier, da IPCC samlet vurderer forskningslitteratur udgivet i en bestemt periode.

Nyere forskning vil blive medtaget i klimapanelets næste hovedrapport, som forventes at komme i 2027 eller 2028.