Danmark har europarekord i boligstørrelser: Derfor mener arkitekt, at vi skal overveje noget drastisk – der potentielt kan koste ham jobbet

“Arkitekter vil stoppe nybyggeri”.

Sådan lød overskriften på en artikel fra TV 2 i begyndelsen af februar.

Her fremgik det, at to danske arkitekter plæderede for et decideret byggestop for nye boliger i Danmark.

En af de arkitekter var Søren Nielsen. Han er professor på Arkitektskolen i Aarhus og ekstern konsulent hos Tegnestuen Vandkunsten, hvor han tidligere har været partner og arkitekt.

Men hvorfor i alverden vil han tage brødet ud af munden på sin egen branche – og ikke mindst på sig selv?

»Et byggestop er et drastisk ord og ikke et, jeg selv har valgt. Det er en populistisk og ekstremt forsimplet tilgang til det,« indleder Søren Nielsen.

»Men i øjeblikket overskrider vi de planetære grænser, og det er vi nødt til at ændre på. Vi har allerede bygget så mange kvadratmeter, at vi har Europarekord i det og derfor kan vi godt bremse op, særligt når det gælder boligbyggeri,« siger han og henviser til, at danskerne er det land i EU, der bor på flest boligkvadratmeter pr. person.

I dag er byggebranchen nemlig en af de mest forurenende brancher – ikke kun herhjemme, men også på verdensplan.

Ifølge Rådet for Grøn Omstilling tegner byggeriet sig for godt 30 pct. af det samlede danske klimaaftryk, mens det gælder for omkring 40 pct. af den globale CO2-udledning. Samtidig går 50 pct. af de materialer, der udvindes på globalt plan, til byggeriet.

Står det til Søren Nielsen, er det derfor også mere end på tide at trykke på stopknappen.

»Det er ikke sådan, at vi slet ikke skal bygge noget. Men vi er nødt til at bygge meget mindre og med nogle andre materialer, end vi gør i dag. Vi er nødt til at anerkende, at vi befinder os i en krise. Hvis vi gør det, så kan vi sagtens finde løsninger. For vi er simpelthen tvunget til at løse vores problemer uden at øge det materielle forbrug,« siger han.

De problemer, vi skal løse, er blandt andet den boligkrise, danske politikere ofte fremhæver som argument for at bygge mere, mener han. Der mangler nemlig boliger som særligt unge og førstegangskøbere kan komme i nærheden af, og i flere af de store byer har de slet ikke råd til at komme ind på boligmarkedet.

Men det nytter ikke noget, hvis det behov fortsat går foran hensynet til klimaet.

»Det er et simpelt spørgsmål om udbud og efterspørgsel. Hvis der er for få boliger i København, så stiger prisen, og har du ikke råd til at bo i byen, så er du nødt til at bo et andet sted,« siger han og tilføjer:

»I andre sammenhænge synes man, at det er fint, at markedet fordeler efter udbud og efterspørgsel, men når det gælder boligmarkedet, så bliver vi ved med at bygge nyt for at imødegå problemerne – i stedet for at finde andre måder at løse det på.«

Ifølge Søren Nielsen er der tre forklaringer på det. Først og fremmest spiller nybyggeri i dag en væsentlig rolle for samfundsøkonomien, blandt andet fordi boliger er den vigtigste investering for investorer som pensions- og forsikringsselskaber.

Dernæst er byggebranchen en stor sektor, der beskæftiger mange tusind mennesker og hvor der er stærke interesser på spil, der også har væsentlig politisk indflydelse. Og sidst, men ikke mindst, er boligbyggeriet en vigtig indtægtskilde for de større danske kommuner.

»Mange kommuner finansierer deres projekter ved at sælge grunde til nybyggeri, og det betyder, at det kommunale budget er afhængig af grundsalg,« forklarer han.

Det skal der, ifølge arkitekten, grundlæggende tages et opgør med, fordi »den globale opvarmning accelerer i disse år, og der er et meget kort handlingsvindue.«

Det indlysende spørgsmål er selvfølgelig, om Søren Nielsens forslag ikke vil betyde, at han selv bliver arbejdsløs. Selv ser han dog helt anderledes på det.

»Arkitekter vil få meget mere at lave, men det bliver selvfølgelig nogle andre opgaver. Hvis du skal renovere en bygning, så er der mange flere håndværkertimer til os. Men de store entreprenørfirmaer får nok lov til at hvile sig lidt,« griner han.

En virkelighedsfjern teori

I virkeligheden er der dog også noget andet på spil. For selv om nybyggeri spiller en anseelig rolle på samfundsøkonomisk plan, er det også dybt vigtigt for de danskere, der drømmer om at bygge et hus til sig selv og deres familie. Hos Parcelhusejernes Landsforening repræsenterer man mange af den slags danskere, hvis boligdrømme er gået i opfyldelse. Derfor anser formand for foreningen, Allan Malskær, derfor også forslaget med nogle helt andre briller.

»Det her har ingen gang på jorden,« lyder det kontante budskab fra ham.

»Et byggestop for nybyggeri vil være forfærdeligt. Det er en skrivebordsøvelse, som ikke har hold i virkeligheden,« uddyber Allan Malskær.

Han er lodret uenig med Søren Nielsen i, at færre byggeprojekter er vejen frem. I stedet er Allan Malskær af den overbevisning, at det vil få omfattende negative konsekvenser for de danskere, der allerede kæmper med at finde sig til rette på boligmarkedet.

»Hvis vi stopper med at bygge boliger, vil det fuldstændig ændre markedsmekanismen. Efterspørgslen efter boliger vil jo være den samme, og hvis der så er færre boliger, vil priserne stige markant,« forklarer han.

»Det vil kun betyde, at dem, der i forvejen har svært ved at få en bolig, vil få endnu sværere ved det, fordi priserne bliver så høje.«

Han tror ikke på Søren Nielsens udsagn om, at et byggestop vil betyde, at dem, der ikke længere har råd til at bo i Aarhus eller København, vil flytte steder hen, hvor der er ledige boliger.

»Folk flytter jo ikke til Udkantsdanmark og køber et hus af den grund. Det er dejligt nemt at sætte en teori op, men det hjælper ikke, når det ikke matcher virkeligheden.«

Søren Nielsen medgiver da også, at der skal skabes flere incitamenter for at få danskere til at flytte fra byen og ud i provinsen, hvor der er flere ledige boliger. Incitamenter, der ikke er der i den nuværende situation.

»Men vi er tvunget til at træde i karakter som samfund. Vi slipper ikke for politiske kontroverser, hvis vi siger, at vi ikke kan producere os ud af ethvert markedsproblem, som vi gør i øjeblikket,« siger han.