Dansk »hyggeracisme« fik gang i de to yngste kandidaters interesse for politik: Nu kæmper de for selvstændighed og et opgør med kolonitiden
For de to yngste kandidater til det grønlandske parlament, Inatsisartut, er den danske kolonitid et vigtigt emne. Deres interesse for politik startede, da de oplevede den danske »hyggeracisme«. Og nu kæmper de for deres kultur og selvstændighed.
NUUK
Den unge politiker Nivi Rosing fra Grønlands største parti, IA, kommer afslappet gående hen til bordet.
Hun er lidt sent på den.
»Typisk danskere,« siger hun om den besked, hun modtog fra Jyllands-Postens udsendte om, at vi var mødt op lidt tidligere end planlagt.