Fra en tidligere dansk slavekoloni er her et velment råd til de grønlændere, der tror på Trumps løfte om rigdom

»Det med, at man bare lige bliver en del af den amerikanske drøm. Det skal man ikke tro på.«

Når den amerikanske præsident, Donald Trump, siger, at han vil have Grønland, er det ikke første gang, at USA har ønsket at overtage dansk territorium.

Men fra den tidligere danske slavekoloni, der dengang hed Dansk Vestindien, lyder et velment, men bestemt råd til de grønlændere, som her inden det grønlandske valg tirsdag har fået ekstra meget at tænke på i forhold til selvstændighed, sikkerhed og økonomi.

Rådet kommer fra Anna Monica Villa, som vi har ringet til på St. Thomas – en af de tre øer i Caribien, som Danmark ejede indtil 1917, da vi solgte kolonien til USA.

Velstand til Grønland

Anna Monica Villa er amerikansk statsborger og født i U.S. Virgin Islands, som Dansk Vestindien hedder i dag. Hun taler flydende dansk og deler sin tilværelse mellem øerne og Danmark, hvor hun har arbejdet i mange år. Og så er hun medlem af bestyrelsen i Dansk Vestindisk Selskab, en organisation, der bl.a. har til formål at opretholde og skabe kulturelle og venskabelige forbindelser til øerne og bevare minderne om Dansk Vestindien.

Foreningen er upolitisk, og Anna Monica Villa understreger, at hun udtaler sig på egne vegne, når hun f.eks. også vil sige til grønlænderne, at de skal se med stor skepsis på Donald Trump, når han natten til onsdag dansk tid i en stor tale til Kongressen sagde om planerne med Grønland:

»Vi vil gøre jer rige. Vi vil bringe Grønland til højder, som I aldrig har troet mulige før.«

For det er ikke det billede, som Anna Monica Villa ser, når hun kigger rundt på de tre vestindiske øer, St. Thomas, St. John og St. Croix. At velstanden og de under 90.000 indbyggers muligheder er bragt til ”nye højder”.

»Jeg vil ikke tage et løfte fra Donald Trump for gode varer. En relation til USA er mere kompleks end som så. Vi har været underlagt den amerikanske regering siden 1917. Og vi har stadigvæk ikke stemmeret,« siger hun med henvisning til, at indbyggerne i U.S. Virgin Islands ikke må stemme til det amerikanske præsidentvalg. De kan også kun vælge én delegeret til Kongressen, hvor han eller hun ikke kan stemme. Årsagen er, at øerne anses for at være et amerikansk territorium og ikke en stat.

Mere end to tredjedele af befolkningen på U.S. Virgin Islands er sort. Mange har danske efternavne og danske forfædre, og mange gader, har danske navne.

Men der er en verden til forskel i forhold til det danske velfærdssamfund.

Økonomien er i de senere år blevet svækket af en række tilbagefald som lukningen af et olieraffinaderi og andre store firmaer, to voldsomme storme i 2017, der raserede øerne, og coronapandemien i 2020, der sammen med stormene lammede turismen, som er en stor indtægtskilde.

En række økonomiske nøgletal for U.S. Virgin Islands i en rapport fra Federal Reserve Bank of New York understreger Anna Monica Villas pointe.

Eksempelvis var den gennemsnitlige husstandsindkomst i 2022 på ca. 40.000 dollars (275.000 kr.). Til sammenligning var husstandsindkomsten over 70.000 dollars (481.000 kr.) i USA som helhed.

Befolkningstal faldet

Befolkningstallet på øerne var i 2023 faldet med 17 pct. de seneste 10 år, fordi især de unge flytter til hovedlandet.

Og selv om økonomien her på det seneste har været i fremgang, er et par andre tal fra rapporten fra 2020 også interessante.

23 pct. af husholdningerne var under fattigdomsgrænsen.

31 pct. af husene var tomme.

Til gengæld er huspriserne ikke meget lavere end i det øvrige USA, fordi mange rige amerikanere køber ejendom på øerne.

Anna Monica Villa peger på, at fødevarepriserne på øerne ofte er højere end priserne i resten af USA, fordi mange fødevarer skal importeres fra hovedlandet.

Hun påpeger, at der både er godt og skidt at sige om den amerikanske tilstedeværelse og opkøb.

Det giver et tiltrængt økonomisk og kulturelt løft, bl.a. fordi amerikanerne istandsætter mange af de gamle bygninger og moderniserer hotellerne. Omvendt er det med til at gøre de oprindelige indbyggere lidt fremmede i deres eget hjem.

»Det var lige ved at ske på St. John. At der var flere gæster, end der var lokale. Folk bør ikke bare tage hertil og bo i en enklave. De skal være en del af et fællesskab. Hvorfor ellers komme her?« mener hun.

Da USA i sin tid købte Dansk Vestindien, skete det bl.a. for at holde Tysklands ambitioner i regionen stangen. I dag afviser både Grønland og den danske regering, at der kan blive tale om at sælge Grønland. Grønlænderne bestemmer selv deres fremtid, lyder det fra København. Det bekræfter juraen i Selvstyreloven fra 2009.

Den betyder også, at Grønland selv bestemmer over skoler, plejehjem og infrastruktur. Samt at Grønland har mulighed for at overtage områder som f.eks. domstole, råstofforvaltning og luftfart og grænsekontrol, hvis det besluttes.

Udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik ligger ifølge loven hos Danmark.

Hvis Grønland bliver amerikansk, skal grønlænderne ikke automatisk forvente, at goderne ved et velfærdssamfund fortsætter, forklarer Anna Monica Villa. Hun henviser til, at man i USA typisk har en stor gæld, når man er færdig med at studere, fordi man selv skal betale for sin uddannelse.. Og at man i USA ikke har et gratis sundhedssystem, der gør det muligt for alle at få basale behov håndteret.

Hun har selv arbejdet med ældrepleje i Danmark og er nu bl.a. rejseleder på øerne – ligesom hun deltager i en del velgørenhedsarbejde.

Trods de mange danske navne i det tidligere Dansk Vestindien høres ikke mange røster om løsrivelse fra USA. Eller at man vil tilbage til Danmark. USA er bare naturligt en stor del af hverdagen.

Råd til grønlænderne

Anna Monica Villas afsluttende råd til grønlænderne lyder:

»USA er et fantastisk land med mange muligheder. Men jeg synes, at grønlænderne skal værne om deres selvstændighed og deres kultur. Man kan tabe sig selv, hvis man lader USA komme indenfor.«

Jyllands-Posten har forsøgt at få en kommentar fra inuitternes sammenslutning Inuit Circumpolar Council, ICC, og har fået tilsendt en pressemeddelelse vedrørende præsident Donald Trump og hans udtalelser om Grønland.

Her skriver præsidenten for ICC, danske Sara Olsvig, bl.a.:

»Vi ønsker ikke at debattere, hvilken stat der er bedre eller værre at leve i, eller om den er en bedre eller værre kolonimagt. Vi ønsker snarere at debattere, hvordan vi forbedrer inuits liv, erhverv, trivsel og selvbestemmelse på tværs af alle vores regioner. Ikke mindst hilser vi et ærligt fokus på og refleksion over de uretfærdigheder, som inuit fortsat står over for på grund af koloniseringen, velkommen. Fremskridt mod afkolonisering kan kun ske i fuldt partnerskab med inuit,« lyder det bl.a.

ICC er en sammenslutning af inuitter, der lever spredt over Alaska, Canada, Grønland og Rusland.

Endelig skriver Sara Olsvig, at man er helt klar over den geopolitiske situation:

»Vi anerkender og er akut bevidste om, at den nuværende geopolitiske situation er udfordrende, men tiderne har ændret sig, siden inuits landområder blot var varer, der kunne købes og sælges. I dag er vi aktive deltagere i beslutningsprocesserne om vores landområder og ressourcer. Tiden, hvor typiske koloniale overlegenhedsholdninger hersker, er ovre. De aftaler, inuit har forhandlet med regeringer og stater, er aftaler, der er indgået på inuits måder, og vi vil fortsætte med at støtte hinanden i hinandens bestræbelser på at opnå større frihed.«