Chef for stadionprojekt om rådmands melding om kæmperegning: »Det handler jo om, hvordan man har forstået præsentationen«
Der er ikke noget nyt i langt størstedelen af de mange millioner, som regningen for et nyt stadion i Aarhus er steget med, siger chefen for byggeriet.
I Aarhus er de ved at bygge et nyt stadion, men regningen er stukket helt af, og kommunen har indtil videre måttet lægge over 400 mio. kr. i projektet.
Men nu er der uenighed om, hvornår de ansvarlige politikere fik noget at vide.
Udadtil har rådmanden for Kultur og Borgerservice, Rabih Azah-Ahmad, nemlig sagt, at en gennemgang af projektet pludselig viste, at regningen for stadionbyggeriet var steget med en kvart milliard.
Lone Dannerby Paulsen, der er projektchef i det sekretariat, som Aarhus Kommune har oprettet til at håndtere byggeriet, har en anden opfattelse.