Han har været soldat i Hæren og er uddannet sergent. Men det var noget helt andet, Hjemmeværnet var interesseret i
Bjarne Rasmussen kiggede ud i Europa og fik lyst til at gøre noget. Derfor meldte han sig til Hjemmeværnet.
Da Bjarne Rasmussen sidste år vendte hjem til Danmark, havde han nået pensionsalderen.
Han har tilbragt de seneste 20 år i udlandet. Heraf 12 år i Schweiz, hvor man kan trække sig tilbage som 65-årig.
I tiden op til spekulerede han på, hvad dagene fremover skulle gå med. Noget af tiden skulle bruges på gamle hobbyer som at sejle og køre motorcykel. Det havde han savnet i mange år. Men det var alligevel ikke nok.
Når den 66-årige mand kiggede ud i Europa, fik han lyst til at handle. Han ønskede at »gøre en indsats for Danmarks sikkerhed«.
Derfor meldte han sig til Hjemmeværnet.
Bjarne Rasmussen har en militær baggrund som soldat i Hæren og er uddannet sergent. Men da han henvendte sig, var det ikke det, Hjemmeværnet var interesseret i. Det var noget helt andet.