Ny analyse: Syge børn møder ulige behandling i sundhedsvæsenet

To børn går til lægen med samme diagnose.

Alligevel er det langtfra sikkert, at de to får samme hjælp eller behandling.

For mens det ene barn har forældre, som holder styr på behandlinger og aftaler med sundhedsvæsenet, så har det andet barn forældre uden samme overskud. Og dermed kan en forholdsvis uproblematisk sygdom pludselig få alvorlige konsekvenser for sidstnævnte.

Sådan er situationen for danske børn med eksempelvis astma eller sukkersyge, fastslår et nyt studie baseret på data fra bl.a. Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen.

»For børn er støtte fra deres sociale netværk afgørende for at kunne følge en behandling og navigere i sundhedsvæsenet. Når støtten svigter, opstår der forskel på, hvor meget sundhedsvæsenet hjælper. Så vi skal øve os i at give mest til dem med størst behov,« siger Mogens Vestergaard, som er praktiserende læge i Grenå og forsker i bl.a. uligheder i det danske sundhedsvæsen på Aarhus Universitets Institut for Klinisk Medicin og på Forskningsenheden for Almen Praksis.

Sammen med kolleger fra Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut har Mogens Vestergaard netop udsendt et nyt studie om ulighed i børns behandling. Konklusionen er, at syge børn af forældre, som selv er bl.a. syge, travle, uden økonomisk eller psykisk overskud eller har sproglige barrierer, kan ende med at få en behandling uden den forventede kvalitet.

Rapporten peger på problemer med at hjælpe det syge barn i både udsatte familier og i velstillede familier, hvor barnets behandling bliver bremset, fordi forældrene har for travlt med at arbejde.

»For nogle børn betyder forældrenes manglende overskud, at der ikke er kontinuerlig hjælp til barnet med at huske sin medicin. Eller med at gøre ekstra rent og stoppe med at ryge indendøre, som er vigtigt, hvis barnet har astma,« siger Mogens Vestergaard, der peger på, at utilstrækkeligt diagnosticeret og behandlet sygdom kan få alvorlige konsekvenser for børn både på kort og lang sigt – og kan dermed stille børn ulige, både i forhold til behandling, men også i forhold til muligheder senere i livet.

»Studier viser for eksempel, at svær astma i barndommen øger risikoen for nedsat lungefunktion og udvikling af lungesygdommen kol senere i livet. Desuden kan en mindre aktiv livsstil på grund af dårlig sygdomshåndtering føre til yderligere sundhedsrisici – altså risikerer børn uden det støttende netværk ikke blot dårligere helbred her og nu, men også flere sygdomme og potentielt set et kortere liv.«

Men hvor overraskende er det?

»Vi ved godt, at ulighed i sundhed eksisterer – og at det begynder tidligt i livet. Men der er behov for, at der kommer øget fokus på det, for årsagerne har vist sig at være en kompleks kombination af faktorer, der påvirker børns udvikling og fremtidige sundhed,« siger Mogens Vestergaard, der understreger, at det er afgørende at sætte tidligt ind for at sikre, at alle børn får lige muligheder for et sundt og godt liv.

Bekymrende konklusioner

Alternativet er også dyrt i kroner og øre, konstaterer rapporten. Lungesygdommen astma, som er den hyppigste kroniske sygdom blandt børn i Danmark, er årsag til flest indlæggelser på børneafdelingerne. Men de mange indlæggelser og en øget risiko for følgesygdomme belaster sundhedsvæsenet og samfundet økonomisk som helhed.

Patientforeningen Astma-Allergi Danmark finder rapportens konklusioner bekymrende. Astma er den hyppigste kroniske sygdom hos danske børn og kræver omfattende lægekontakt, medicinindtag og generelt flere tusind indlæggelser om året, påpeger foreningen, der peger på en løsning.

»Det er afgørende, at sundhedssystemet sikrer sammenhængende forløb – meget gerne i form af en kronikerpakke – hvor forløbet er skemalagt fra udredning til løbende opfølgning af behandlingen. Det kan man bl.a. opnå ved at tildele kronikerpakker til børn med astma,« siger Astma-Allergi Danmarks direktør, Anne Holm Hansen, som også ønsker øget samarbejde mellem bl.a. hospitaler, praktiserende læger, børne-, unge- og familieafdelinger i kommuner, sundhedsplejersker og skolelærer.

Mogens Vestergaard var medlem af Sundhedsstrukturkommissionen, som sidste år afleverede sine anbefalinger til fremtidens sundhedsvæsen i Danmark. Efterfølgende lavede et folketingsflertal en aftale om, at der nu skal etableres i alt 17 sundhedsråd, hvor regioner og kommuner skal samarbejde om bl.a. at skabe mere lige, nær og sammenhængende patientbehandling.

Netop sundhedsrådene har Mogens Vestergaard store forventninger til i forhold til lighed i børns muligheder i sundhed.

»Sundhedsrådene får ansvaret for den samlede sundhedsindsats i et geografisk område. Derfor er det også forventningen, at de nye råd fokuserer på at skabe et tættere samarbejde om behandling på tværs af hospitaler, praktiserende læger, skolelærere og pædagoger. Det bliver en bunden opgave at vende blikket ud mod borgerne,« siger Mogens Vestergaard, der også forventer, at den nye politiske aftale om flere praktiserende læger vil betyde, at lægerne i fremtiden får mere tid til den enkelte patient.

»Politikerne har bundet sig til masten og lover, at der nu skal gøres ved den sociale og geografiske ulighed i sundhed. Det vil komme alle danske borgere til gavn, hvis vi altså lykkes med at få reformen implementeret,« mener han.