Trump kritiserer det danske forsvar af Grønland: Men hvor mange krigsskibe og overvågningsfly har vi i det kolde nord?
Danmark kan ikke forsvare Grønland, mener Donald Trump. Jyllands-Posten har undersøgt, om han har ret, og hvilke militære kapaciteter det danske forsvar rent faktisk har i det arktiske.
Få og gamle skibe. Ingen droner. Fly, der også skal bruges af regeringstoppen. Det er noget af det, som det danske forsvar har at byde på i Grønland.
Under en dag efter at Donald Trump var blevet taget i ed som USA’s nye præsident, blev der sendt en begmand til det danske militær i Grønland.
Danmark var nemlig »ikke i stand til at beskytte« Grønland, lød det fra Donald Trump, da han underskrev dekreter kort efter sin indsættelse.
Donald Trump er kendt for at fordreje sandheden, men har han ret i det danske forsvars manglende evner?