Har du overvejet at skifte til genopladelige batterier? Her er fordele og ulemper
I danske hjem findes flere og flere produkter, der kræver batterier. Her er en guide til, hvilke apparater der er bedst til genopladelige batterier – og i hvilke man skal bruge almindelige.
Er dit hjem også blevet fyldt med apparater, der kræver batterier i lange baner?
Og fylder du ofte en pose med døde batterier, som lægges oven på skraldespanden til genbrug? Kunne du tænke dig at gøre noget godt for miljøet og din økonomi?
Så kan det være en god idé at gå over til genopladelige AA- og AAA-batterier. Men selvom det lyder ligetil at købe 30 batterier og en oplader, er manøvren ikke helt lige ud af landevejen.
Jyllands-Posten har rådført sig med professor Poul Norby fra DTU Energi, hvor han arbejder på Institut for Energikonvertering og -lagring.