Har efterskolerne gjort for lidt for unge med specialbehov? »Det er at køre på frihjul at sige, at vi ikke har løftet nok«
Fra næste år skal flere af efterskolernes midler gå til unge med specialbehov. Regeringen mener nemlig, at efterskolerne har været for dårlige til at løfte deres sociale ansvar, men formand for Efterskoleforeningen kalder kritikken for »en gratis omgang«.
Efterskolerne skal løfte et større socialt ansvar.
I hvert fald hvis det står til regeringen, som gerne ser, at der fremover er flere unge med specialbehov blandt landets efterskoleelever.
På de almene efterskoler havde halvdelen af skolerne sidste skoleår ikke en eneste specialundervisningselev. Derfor vil regeringen tage penge fra de efterskoler, som de ikke mener løfter opgaven, og give til de efterskoler, som har udgifter til specialundervisning.
Med Finansloven for 2025 lægges der nemlig op til, at der skal ske en omfordeling i efterskolernes egne midler, så tilskuddet til specialundervisning på almene efterskoler øges med 37,5 mio. kr.
Det er en stigning på omkring 15 pct. sammenlignet med bevillingen på Finansloven fra 2024.
»Det handler grundlæggende om at give efterskolerne bedre mulighed for at tage et større socialt ansvar,« siger Astrid Krag, der er børne- og undervisningsordfører for Socialdemokratiet.
»Efterskolerne rummer i forvejen mange forskellige unge, og nu sørger vi for, at den måde, som økonomien er skruet sammen på, også understøtter, at efterskolerne har bedre mulighed for at tage imod specialundervisningselever,« forklarer hun.
Hos Efterskoleforeningen er de glade for, at der nu afsættes flere penge til efterskolernes arbejde med specialundervisningselever.
»Det er et kærkomment løft til de skoler, der arbejder med specialtilbud – og det er der grund til at sige tak til regeringen for,« siger Torben Vind Rasmussen, der siden 2019 har været formand for foreningen.
Men – for der er et stort men – han er ikke udpræget positivt stemt over for, at løftet sker ved at omfordele i efterskolernes egne midler.