Fortsæt til indhold
Indland

Når unge slår ihjel: To eksperter forklarer, hvorfor flere unge bliver taget med kniv

Et knivstik i brystet. En anden ramt i hjertet. To liv var slut. Et tredje smadret. Sådan endte et slagsmål sidste år, men gerningsmanden handlede i nødværge. Nu forklarer to eksperter, hvad det er, der foregår blandt unge.

Det var sent om aftenen i marts sidste år, da en voldsom slåskamp brød ud i Taastrup.

Naboer hørte tumulten, politiet blev tilkaldt, men tragedien havde allerede fundet sted.

To teenagere på 17 og 18 år blev dræbt med kniv. De blev stukket i brystet og i halsen. En tredje blev ramt i benet, men overlevede.

Gerningsmanden, en ung mand på 18 år, erkendte at have stået bag. Han blev sigtet, men hævdede at have handlet i nødværge.

I retten kom det frem, at en gruppe mænd havde ventet på den 18-årige for at overfalde ham. Den unge mand havde imidlertid en kniv på sig og forklarede i retten, at han netop havde frygtet dette:

Et angreb.

Den 18-årige trak kniven den aften i marts. Pludselig ændrede alt sig. To unge mænd blev dræbt, da han svingede våbnet.

Alligevel blev han frikendt for drabene, for ifølge byretten i Glostrup havde han handlet i nødværge.

Til gengæld blev fire andre mænd kendt skyldige i grov vold mod den i dag 19-årige, kort før han fandt kniven frem. Sagen er anket til landsretten, men endnu ikke berammet.

Tilbage står imidlertid spørgsmålet om, hvordan det overhovedet nåede dertil, at en ung mand følte behov for at bære en kniv på gaden i Danmark?

»Det bliver en ond spiral. Hvis der er nogle i ens omgangskreds, der går med kniv, tager de andre unge også kniven med, fordi de tænker, at de skal forsvare sig.«

Sådan siger professor Gunnar Bjørnebekk fra Institut for specialpædagogik ved universitetet i Oslo. Han har sammen med en britisk forsker undersøgt aggressioner blandt særligt udsatte unge.

Ligesom i Danmark har han set den samme udvikling i først Sverige og siden også i Norge.

Flere unge går med kniv. I alt for mange tilfælde bliver den brugt.

Antallet af sigtelser mod 15-18-årige er på vej mod rekordniveau. I år er 559 unge indtil videre sigtet for at have haft en kniv på sig i et offentligt rum.

I en artikelserie sætter vi fokus på problemet og retter fokus mod de overfald, der er endt fatalt. Vi opruller en konkret sag, hvor en ung teenager blev dræbt af en jævnaldrende, vi taler med efterladte familier, politi, obducenten og eksperter for at blive klogere på, hvad der rører sig blandt de unge.

Fire årsager til kniv

Ifølge Gunnar Bjørnebekk er der foruden den onde spiral med knive i omgangskredsen en række andre årsager til, at gruppen af unge går med kniv.

Én årsag er hævnaktioner for et tidligere overfald.

Én anden er aftalte slåskampe, som der ifølge Gunnar Bjørnebekk er flere af, end den almindelige borger tror.

En tredje årsag er spændingen.

De unge har ikke en plan om at bruge våbnet. Pludselig opstår en situation, et slagsmål, og så ender de med at trække kniven uden at have tænkt nærmere over det.

»Unge er mere impulsive i deres handlinger,« siger han.

Det var blandt andet tilfældet i sagen fra Grenaa, som Jyllands-Posten har beskrevet indgående. Den unge gerningsmand havde taget kniven med, men forklarede i retten, at han ikke havde planlagt at bruge den. Alligevel endte han med at slå en teenager ihjel.

En fjerde årsag er de tilfælde, hvor overfaldene er nøje planlagt, siger Gunnar Bjørnebekk:

»De får et ”kick” ud af de overfald, de begår.«

Han ser især disse årsager blandt en bestemt gruppe af socialt udsatte unge:

»De er ikke drevet af vrede eller negative følelser, men af ønsket om spænding. Den gruppe af unge er følelseskolde, når de tager kniven med. Det er en ny udvikling. Tidligere var gerningsmænd drevet af negative følelser som vrede.«

Samtidig er det en gruppe, som er svær at sætte ind over for. Men senere i livet er det ofte denne gruppe, som antages at stå for en væsentlig del af den samlede kriminalitet.

Han frygter, at ingen lande i Norden endnu evner at gribe dem:

»Vi lader dem sejle deres egen sø. De driver rundt på gaderne, og de har det skidt, men beder ikke om hjælp. I deres omgangskreds er de måske endda helte eller har høj status. Det er først, når de har overtrådt loven og bliver taget, at de siger, de har brug for hjælp. Men så er de allerede langt ude.«

Påvirkning fra idoler

David Sausdal er kriminolog ved Lunds Universitet og advarer også om, at der er en udvikling blandt unge, som er bekymrende.

Der sker ifølge ham en idoldyrkelse af voldsparate mænd, som udgiver rapsange og beskriver deres hårdkogte liv til inspiration for andre på nettet.

Og selvom det ikke påvirker alle negativt, vil der være en gruppe af sårbare unge, som er letpåvirkelige.

»De, der arbejder på gadeplan, siger, at hele påvirkningen fra sociale medier, podcasts og Tiktok med hårdkogte typer er massiv. Tilgængeligheden af forskellige former for gangster-voldskultur er langt større i dag end tidligere, og det er noget af det første, de unge støder på, når de åbner deres telefon,« siger David Sausdal.

I Sverige har der de senere år været eksempler på medlemmer af bandemiljøet, som har udgivet sange, hvor de rapper om deres hårdkogte liv.

Den 19-årige svenske rapstjerne »Einár« blev dræbt i 2021 og havde året før været udsat for kidnapning, som to andre svenske rappere blev dømt for. Ifølge politiet havde drabet på Einár relationer til bandemiljøet.

»Det er let at mæske sig i kriminalitet som underholdning. Rapsange, krimier, tv-serier, podcast. Forskellen på unge og ældre er, at nogle mennesker har sværere ved at distancere sig fra det, de ser og lytter til,« siger David Sausdal og tilføjer:

»Hvis deres idol går med kniv, skal de så også gøre det?«

Det lyder lidt som i gamle dage, da voksne advarede mod Elvis Presley, fordi hans musik var korrumperende?

»Forskellen er, at Elvis Presley trods alt ikke var voldsparat eller kriminel. Det er nogle af de typer, der påvirker de unge i dag. Samtidig er der en helt anden tilgængelighed. I gamle dage kunne du købe et musikmagasin en gang om måneden og vente på det årlige musikalbum. I dag skal du blot kigge på din telefon.«

»Hvis vi mener, at almindelige influencere påvirker unge negativt, kan vi ikke se os blinde for, at det samme sker med såkaldte krimfluencere.«