Cepos-analyse: »Danskerne får mindre ud af sundhedsvæsenet pr. skattekrone, end vi har fået hidtil«

Danskerne får for lidt ud af de ekstra milliarder, som er tilført det offentlige sundhedsvæsen i de senere år.

For mens der i de senere år har været en samlet stigning i antallet af ansatte på 9 pct. på sygehusene, lykkedes det i 2023 ikke at producere lige så mange behandlinger eller planlagte operationer som før coronakrisen i 2019.

Det konkluderer den liberale tænketank Cepos i en ny analyse, som har set på udviklingen i økonomi, medarbejdere, behandlinger og operationer fra 2019 og frem på sygehusene, der sidste år kostede statskassen samlet 116 mia. kr.

Generelt har der ifølge analysen været en stigning i antallet af operationer – både akutte og planlagte – på de offentlige hospitaler på godt 5 pct. i perioden. Aktiviteten i sygehusvæsenet lå i 2023 på niveau med 2019 for antallet af patienter, hvorimod antallet af indlæggelser og ambulante ophold stadig ligger væsentligt under 2019-niveau, fremgår det.

»Det står på ingen måde mål med en ressourceforøgelse på ca. 9 pct. i samme periode. Så vi får den samme type behandling, som for fire år siden til en væsentlig højere pris,« siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i Cepos.

Regeringen og Danske Regioner aftalte i begyndelsen af 2023 den såkaldte Akutpakke for sundhedsvæsenet til 2 mia. kr. i alt i perioden 2022-2024.

Pengene blev bl.a. afsat til at hjælpe med udfordringer efter coronanedlukninger og sygeplejerskestrejken i 2021 med efterfølgende lange ventetider til operationer, pressede akutmodtagelser og et stort produktivitetsfald.

Med aftalen blev regeringen og regionerne enige om, at ventelisterne skal være nedbragt inden udgangen af 2024, og at aktiviteten inden for kirurgi skulle stige med 3 pct. i 2023 ift. 2022.

Det mål er vel også nået, når jeres analyse viser, at man i 2023 er kommet op på ca. 5 pct. flere operationer end i 2019?

»Ja, men det er ikke imponerende i forhold til den tilførte mængde ressourcer. Der er i samme periode eksempelvis kommet 15 pct. flere læger på de offentlige sygehuse, og der er ikke tvivl om, at danskerne får mindre ud af sundhedsvæsenet pr. skattekrone, end vi har fået hidtil. På de fleste områder er man ikke tilbage på niveauet fra 2019 endnu,« siger Karsten Bo Larsen, der tager et lille forbehold for analysen:

Cepos konstaterer, at det ikke muligt at lave en egentlig produktivitetsberegning for 2023, fordi de nødvendige data for aktiviteten på de enkelte diagnose gennem en længere periode ikke er offentligt tilgængelige. Tilsvarende er Sundhedsministeriet stoppet med at lave sine årlige opgørelser af produktiviteten i sygehussektoren, hvor den seneste offentliggjorte opgørelse er for 2018, påpeger Cepos.

»Men overordnet er det den bedste analyse, der kan laves på det foreliggende grundlag,« siger Karsten Bo Larsen.

Ifølge Danske Regioner, som administrerer det danske sundhedsvæsen, er regnestykket fra Cepos ikke forkert. Men regionerne er ikke enige i, at det er den rigtige måde at se på sundhedsvæsenets udvikling på.

I en skriftlig kommentar til Cepos-analysen konstaterer Danske Regioners formand, Anders Kühnau (S), at aktiviteten på hospitalerne er stigende, samtidig med at der bliver foretaget flere behandlings- og udredningsforløb samt flere operationer.

»Og helt afgørende for patienterne går overholdelsen af udredningsretten opad, og ventetiderne går nedad. Det understreger, at sundhedsvæsenet står stærkt og er kommet tilbage på fode efter en meget presset periode under og lige efter coronaepidemien,« skriver han.

Anders Kühnau hæfter sig også ved, at sundhedsvæsenet er i færd med en omstilling, og han peger på den nye sundhedsreform, som skal ruste sundhedsvæsnet til de kommende års udfordringer med bl.a. flere ældre borgere.

»Med sundhedsreformen vil der i fremtiden være endnu mere fokus på, at hospitalernes rolle – udover at levere den ”klassiske” behandling på hospitalerne – i stigende grad er at understøtte det nære sundhedsvæsen, bl.a. i form af vejledning og sparring. Det indebærer et større fokus på forebyggelse og på nye opgaver, som skaber stor værdi for borgerne – f.eks. 72 timers behandlingsansvar – men ikke opgøres som aktivitet på hospitalerne,« påpeger Anders Kühnau, der også oplyser, at regionerne har fokus på at prioritere ressourcerne klogt.

»Hospitalerne arbejder for at eliminere aktivitet, som ikke er nødvendig, f.eks. i form af unødige kontroller. Derfor mener vi heller ikke, at produktionsmål er en retvisende måde at se på hospitalernes arbejde på,« fastslår han.

Fra årsskiftet får danske patienter retten til hurtig behandling på sygehusene tilbage. Det betyder, at man fra den 1. januar igen er omfattet af en behandlingsgaranti på 30 dage, efter at den i halvandet år – oven på coronakrise og sygeplejerskestrejke – har været forlænget til 60 dage for at give sygehuse og regioner mulighed for at nedbringe ventetidspuklen. Som tidligere omtalt i Jyllands-Posten viser nye tal, at tusindvis af patienter ikke har udsigt til at blive behandlet inden for behandlingsgarantien.