Fortsæt til indhold
Indland

Skulle byens politikere have set den komme? Arkitekthus bag prestigeprojekt slæber et spor af fordyrede projekter bag sig

Prisen for et nyt stadion i Aarhus er eksploderet, og det overrasker langtfra eksperter, når de kigger på arkitekthuset bag projektet. Ligesom andre firmaer bag lignende projekter har det nemlig en særlig historik, som burde have fået »alarmklokkerne til at ringe« i kommunen.

Jacob Bundsgaard smilede ud til forsamlingen i VIP-loungen på Ceres Park.

»Det har været værd at vente på, og der er virkelig noget at glæde sig over,« lød det fra den daværende borgmester i Aarhus Kommune, inden han afslørede, hvem der skulle designe det nye stadion i byen.

Valget faldt på den internationalt anerkendte tegnestue Zaha Hadid Architects, som har tegnet unikke og spektakulære bygninger overalt i verden fra London til Singapore.

Men selvsamme Zaha Hadid bærer også på en historik, som burde have fået alarmklokkerne til at ringe hos kommunen, lang tid før tegnestuen blev præsenteret den dag i 2022, mener eksperter.