Skoleledere ser både minusser og plusser ved gratis skolemad til alle

Med finansloven for 2025, som regeringen fremlagde fredag, indføres et forsøg med skolemad.

Omkring 20.000 af landets skoleelever på privat- og folkeskoler kan de kommende fem år blive en del af forsøget med offentligt betalt skolemad. Til det er der afsat 104 mio. kr. i 2025 og 250 mio. kr. årligt i 2026-2028. Regeringen har indgået aftalen sammen med SF og De Radikale.

Hvad tænker dem med hånden på kogepladen? Det har Jyllands-Posten spurgt to skoleledere om.

To af tre kommunale folkeskoler har en eller anden form for betalt skolemadsordning, men kun hver 10. elev bruger den. På Hendriksholm Skole i Rødovre – nær København – er skoleleder Lars Kristensen meget positiv. Her kan skolemad tilvælges, og så bliver det betalt af forældrene. Maden leveres, som det er nu, udefra.

Kort sagt, håber han, at skolemad bliver implementeret landet over. Af flere årsager.

På en tur til Sverige – et land, der har haft gratis skolemad i årtier – blev fordelene for alvor tydelige for ham.

For det første gør det noget godt for fællesskabet. De store klasser på hans skole må gerne gå hjem eller ud i byen og finde frokost. Bliver skolemad indført, vil de stoppe den tilladelse, for at eleverne i stedet bruger frikvarteret sammen.

I Sverige peger forskere på, at manglende viden om ernæringsrigtig kost blandt forældrene er en udfordring, der altså bliver løst af skolemaden. I 2011 blev den årtier gamle ordning endda ændret med et krav om, at maden skal være ernæringsrigtig. På Lars Kristensens skole er en bekymring om ernæring også at finde:

»Det er ikke altid det sundeste valg, de tager, når de går i Netto efter frokost.«

Noget andet er den sociale markør, madpakker også kan være. Det gælder også på det, skolederen betegner som en »mangfoldig skole«.

»Hvis alle får mad, kan man ikke se, om børnene kommer fra en lavindkomst- eller højindkomstfamilie« påpeger han.

Han peger alligevel på nogle udfordringer. Blandt andet madkultur.

»I den bedste af alle verdener ...« siger han og skuer igen til Sveriges model, »... skal maden laves lokalt på skolen.«

I Viby J., tæt på Aarhus, er der ikke skolemad, og man står heller ikke forrest i køen af skoler, der ønsker det.

Dorte Marianne Jensen, skoleleder på Viby Skole, synes ikke, det er nødvendigt.

»Men det er en rigtig god idé, hvis man målretter det til de områder, hvor man ved, der er en udfordring,« siger hun.

Kan der være en social markør i madpakken?

»Vi bruger ikke meget tid på at tale om, hvad børnene har med. Vi oplever, at forældre gør deres bedste for at give ordentligt mad med. Så det ser jeg ikke en udfordring i. Forældrene vil gerne vise sig som gode forældre – det bruger vi «

Hun ser en udfordring i de fysiske rammer:

»Selv om vi har en kantine, har vi ikke nogen stor produktionskøkken. Så der vil vi jo få første udfordring. Jeg har hørt eksperter sige, at det er vigtigt, at børn spiser sammen. Vi har ikke mulighed for at samle alle eleverne rundt om spisebordene.«

Et tredje sted i landet. Nemlig på Læsø indførte man i 2023 en gratis skolemadsordning. I første omgang som et forsøg, men ordningen blev så populær, at den siden er gjort permanent.