Fortsæt til indhold
Indland

Om kort tid skal sygehusene overholde behandlingsgarantien på 30 dage. Men disse plagede patienter har udsigt til at vente meget længere

Behandlingsgarantien er »et spil for galleriet«, der har meget negative konsekvenser for patienterne, mener sundhedsprofessor.

Fra årsskiftet får danske patienter atter deres ret til hurtig behandling på sygehusene tilbage.

Det betyder, at man fra den 1. januar igen er omfattet af en behandlingsgaranti på 30 dage, efter den i halvandet år – i kølvandet på coronakrise og sygeplejerskestrejke – har været forlænget til 60 dage for at give sygehuse og regioner mulighed for at høvle af ventetidspuklen.

Men nye tal viser, at sygehusene for tusindvis af patienter slet ikke er i mål – disse patienter har ikke udsigt til at blive behandlet inden for fristerne.