Hidtil hemmeligholdte oplysninger kaster lys over, hvorfor Aarhus' nye stadion slår sprækker i byens økonomi

Den 14. november kl. 21.30 kørte en lastbil ned ad Stadion Allé i Aarhus.

På laddet lå den første 20 meter lange hvide betonsøjle, som for byens fodboldfans markerer et nyt kapitel i byens klubs historie: Den og 99 andre hvide betonsøjler i samme størrelse udgør nemlig rygraden i det nye stadion i Aarhus.

Men på baggrund af hidtil hemmeligholdte dokumenter og tilbageholdte svar, kan Jyllands-Posten nu afdække, hvorfor det nye stadionbyggeri, allerede før det nærmest er kommet i gang, har sprængt budgettet med flere hundrede mio. kr.

Det handler bl.a. om utilstrækkelige undersøgelser af jordbundsforhold og undervurderede priser for søjler og andre elementer i byggeriet. Ligesom det viser sig, at magthavere fra byens top har kendt til, at byggeriet blev dyrere, uden at informere de ansvarlige politikere i byrådet.

I et 24 siders langt notat om det nye stadionbyggeri, som embedsmænd på rådhuset har udarbejdet på baggrund af 88 spørgsmål fra byens lokalpolitikere, kan man således blandt andet læse, at byggeriet ret pludseligt er blevet 248,6 mio. kr. dyrere end forventet.

Men ikke nok med det. Selv hvis kommunen slår bak og standser byggeriet, vil det stadig komme til at koste »adskillige hundrede millioner kroner«.

Og med en efterregning på 250 mio. kr. mere, end kommunen først havde forventet, risikerer det prestigefyldte projekt altså at blive dyrt for aarhusianerne, uanset om Aarhus Kommune og AGF får et nyt stadion eller ej.

»Skatteborgere i Aarhus skal være bekymrede,« siger professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh.

Her er alt, hvad du har brug for at vide om byggeriet i Kongelunden i Aarhus, der, allerede inden byggeriet er kommet ordentligt i gang, er vokset fra 650 mio. kr. til rundt regnet 1 mia. kr.

Stor ekstraregning

Det stadion, som fodboldklubben AGF har spillet sine kampe på siden 2001, har altid været omdiskuteret blandt fans af “De Hvi’e”.

Det blæser kraftigt på tribunerne, og da klubben deler stadion med den lokale atletikklub, betyder en løbebane, at der er meget langt fra tilskuerrækkerne og ind til selve fodboldbanen.

Derfor har fans, spillere, politikere og entreprenører i over et årti ønsket, at Aarhus skulle få sig et nyt stadion.

Den 14. december 2022 var det derfor en storsmilende daværende borgmester Jacob Bundsgaard (S), som kunne præsentere planerne for et nyt stadion. Det skulle ligge, hvor det gamle også lå, og umiddelbart ville det blive finansieret med 250 mio. kr. fra Lind Invest, 250 mio. kr. fra Salling Fondene samt 150 mio. kr., som AGF skulle betale i leje over 30 år.

Aarhus Kommune skulle faktisk slet ikke betale for det nye stadion, sagde den daværende borgmester i december 2022. De ekstraregninger, som ville komme til kommunen, skulle gå til alt muligt udenom byggeriet: parkeringspladser og atletikstadion for eksempel.

Det har nu vist sig slet, slet ikke at holde.

Siden byggeriet blev præsenteret for to år siden, er regningen for stadion vokset fra 650 mio. kr. til 998 mio. kr. – eller rundt regnet 1 mia. Både embedsmænd, politikere og eksperter forventer, at regningen kommer til at stige yderligere.

Ekstraudgifterne på knap en kvart milliard kr. tegner dystre økonomiske udsigter for stadionprojektet. Det mener Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet.

»Det er almen kendt, at byggeprojekter kan blive dyrere på grund af uforudsete forhold, men det er som regel senere i projektet,« siger han.

I den endelige aftale med entreprenøren på stadionprojektet, A. Enggaard A/S, er der afsat 5 pct. til uforudsete udgifter.

»Det er meget lidt, og der er en overhængende fare for, at projektet bliver dyrere.«

Per Nikolaj Bukh fremhæver, at f.eks. materialepriser, lønniveauet og inflationen kan stige.

»De sædvanlige ting, som gør projekterne dyrere, har vi stadig til gode,« konstaterer professoren.

Og imens der er udbrudt et decideret slagsmål om løsninger i byrådet, viser en analyse fra Rambøll nu, at jo længere tid politikerne skændes, desto dyrere bliver projektet. For hver dag byggeriet ligger stille, forventer Rambøll, at erstatningskravet kan være »over en million kroner om dagen og formentlig mere«.

Samtidigt kalder de konsekvenserne ved midlertidigt at standse byggeriet for »yderst uoverskuelige«.

»Møghamrende utilfredsstillende«

Den 5. november – mens alles øjne var rettet mod præsidentvalget i USA – ramte en pressemeddelelse fra Aarhus Kommune nettet. Den bar titlen “Stor donation sikrer ambitionsniveauet for Nyt Stadion i Aarhus”.

Først halvvejs nede i teksten stod det klart for læserne, at historien i virkeligheden handlede om, at prisen for stadionet nu var steget til 1 mia. kr.

Siden har byrådets politikere krævet svar på, hvordan det dog kunne ske. Og i en række svar på politikernes spørgsmål, som behandles på et byrådsmøde onsdag aften, kan man læse, at den politiske styregruppe bag projektet allerede den 21. juni blev gjort bekendt med, at Aarhus Kommune skulle finansiere en række ekstra udgifter.

Borgmester Anders Winnerskjold (S) kaldte det for nylig »møghamrende utilfredsstillende«, at ekstraregningen til stadionprojektet koster Aarhus Kommune ca. 130 mio. kr. ekstra.

Han har sat sig for at få »ryddet op« i projektet og er ærgerlig over, at merudgifterne til stadion ikke blev taget op, da politikerne i september lagde kommunens budget. Her viste et eftersyn af budgettet for nye anlæg, at kommunen over de næste 10 år ville mangle 1,7 mia. kr.

»De ekstra udgifter til stadion skulle have været diskuteret og ideelt set fundet der,« siger Anders Winnerskjold.

Jord, fejlberegninger og søjler

Og hvad er det så, pengene er gået til?

Ifølge svarene til byrådet skyldes 142 mio. kr. af prisstigningen blandt andet et fejlskøn af, hvor meget byggematerialer koster, og hvor meget man skal bruge.

De 100 tonstunge søjler, der altså skal udgøre stadionets rygrad, er dyrere end først antaget. Blandt er der brugt 3 mio. kr. på at farve dem hvide. Dertil kommer, at der er mere jord, som skal bortskaffes fra byggeriet, end først antaget, og man har heller ikke regnet rigtigt på, hvor mange spildevandsledninger der er brug for på et stadion med plads til 22.000 mennesker på tribunerne.

Og så er der altså også udfordringerne med den bløde jord i skrænten bag stadionet og under den hovedtribune, hvor de hvide søjler nu er ved at blive opført.

Jyllands-Posten har bedt kommunen om at uddybe de enkelte poster, der medførte ekstraregningen. Men det har ikke været muligt at få et svar.

Prisen på at gå planken ud

De mange fordyrelser og pludselige udfordringer med stadionprojektet har fået flere politikere til at foreslå, at kommunen lige tager en pause, trækker vejret og finder ud af, om projektet kan nedskaleres, så det ikke bliver så dyrt alligevel.

Men det er – ifølge de rådgivende ingeniører fra Rambøll – som at tisse i bukserne for at holde varmen.

Kommunen vil i dette tilfælde nemlig skulle betale entreprenøren erstatning for tab, da denne ikke kan udføre andre opgaver, imens kommunen har sat projektet på pause. Det kan betyde, at kommunen ville ende med at betale erstatningskrav på »over 1 mio. kr. om dagen« og formentligt mere.

Skulle politikerne beslutte sig for at stoppe byggeriet af det nye stadion helt, vil det ifølge Rambøll koste kommunen et tab på »adskillige hundrede mio. kr.«.

For kommunen skal udover erstatningskravet for en pause i byggeriet også betale for materialer, der er blevet bestilt hjem, og kompensere entreprenør og fabrikkerne, der leverer betonelementer.

Går man planken ud og siger: ”Vi stopper alligevel”, støder man på næste problem:

Lige nu er nedrivningen af det ”gamle” stadion i Aarhus, Ceres Park, allerede begyndt. Flere dele af bygningsværket er revet ned, og det skulle i givet fald bygges op igen. Det ville ifølge notatet formentlig kræve en ny lokalplan, da den nuværende forudsætter opførelsen af et stadion med andre mål.

Ved Ceres Park kan man lige nu akkurat se toppen af de første fem hvide betonsøjler. De står og venter på, at den næste lastbil ankommer med endnu en søjle på ladet. Og på at byrådet i Aarhus finder nogle penge.