Anne-Marie Rindom kan ikke få sig selv til at sige, at hun er den bedste
Professionel sejler og OL-guldvinder Anne-Marie Rindom har fået balance i sit liv. En hård besked fra en trænerguru kunne have væltet hende ud af kurs, men gjorde det modsatte.
Anne-Marie Rindom har vundet alt, hvad der er værd at vinde i hendes sportsgren. Hun er endda kåret til verdens bedste sejler på tværs af alle bådtyper. Alligevel kan hun have svært ved at kalde sig selv den bedste.
En guru inden for dansk sejlsport gav hende en kontant besked, der har brændt sig fast. Lige siden har hun forsøgt at modbevise det, hun fik at vide dengang.