Fortsæt til indhold
Indland

Overraskelser i test af 23 nytårsbatterier. Nogle faldt helt igennem: »Det er som en muskelmand helt uden muskler«

Batterier i tre prisklasser blev skudt af i Jyllands-Postens store fyrværkeritest. Et batteri til blot 89 kr. overstrålede de dyrere konkurrenter, og mellem fusere og fantastiske batterier blæste et nyt batteri dommerne bagover.

Skal du have krudt til nytårsaften?

Og er du i tvivl om, hvor du får det flotteste batteri til en rimelig pris?

Jyllands-Posten har været på indkøb, og i samarbejde med en festfyrværker og en kyndig fyrværkerientusiast har vi testet 23 nytårsbatterier i tre prisklasser.

Nogle batterier ser store og flotte ud, men skuffer fælt, når man tænder lunten. Andre ser ikke ud af så meget, men når de bliver futtet af, sker der virkelig noget.

På mange måder var alt ved det gamle, da Jyllands-Posten forleden testede udvalget af årets nytårsbatterier og fik de to dommere til at sætte ord på, hvad de så.

Og så alligevel slet ikke.

Denne gang var der en gedigen overraskelse i form af et helt nyt batteri på markedet. Det blæste nærmest dommerne omkuld af begejstring og blev en sikker vinder i sin prisklasse – og så var det ikke engang købt i et discountbyggemarked.

Fuserne i testen – altså de batterier, som fik de klart laveste karakterer – viste sig at være fra den samme forhandler. Den samme forhandler, som også i de foregående år har leveret de mest skuffende batterier i Jyllands-Postens test. Efterhånden tegner der sig et klart mønster, der indikerer, hvor man får mindst fyrværkeri for pengene.