Fortsæt til indhold
Indland

Ansat blev beordret til at identificere skuddræbt: Nu fortæller han om traumet og 30 års tavshed på Aarhus Universitet

Danmarks eneste skoleskyderi er aldrig blevet bearbejdet internt på Aarhus Universitet, mener en lektor, som er mærket for livet af en ordre oppefra.

Jørn Erslev Andersen spejdede ud ad vinduet fra sit kontor. Først ankom politiet, nogle af betjentene havde skjolde med, og få minutter senere trippede journalister og fotografer utålmodigt for at komme helt hen til gerningsstedet.

Der var blevet affyret skud. Nogle var døde, men hvem, hvordan og hvorfor vidste han ikke.

Pludselig ringede telefonen på skrivebordet.