Han har fortalt regeringen, hvad det koster at rejse skov – men den har glemt, hvor den skulle være
Med en støtte på 75.500 kr. pr. hektar vil politikerne sikre en kæmpe udvidelse af Danmarks skovareal, der både skal reducere udledningen af drivhusgasser, mindske kvælstofudvaskningen og beskytte drikkevandet. Men alt det kan man slet ikke få for den pris, fortæller professor Michael Svarer, som er ansvarlig for beregningerne bag tallet.
Regeringens plan om, at skovrejsning skal løse en hel vifte af Danmarks miljø- og klimaproblemer, hænger ikke sammen økonomisk.
Den tilskudsordning, der skal drive skovrejsningen, vil kun gøre det muligt at placere de nye skove på den dårligste og billigste landbrugsjord. Tilskuddet er ikke stort nok til at få skovene placeret langs de danske fjorde og indre farvande, hvor der er brug for træerne til at beskytte vandmiljøet. Det forklarer professor Michael Svarer, som har stået i spidsen for det ekspertudvalg, der har beregnet støttesatsen.
Ambitionerne om at omlægge enorme arealer af landbrugsjord til skov blev annonceret lige før sommerferien i den såkaldte grønne trepartsaftale, som nu er ved at blive forhandlet på plads politisk. Et bærende element i aftalen er, at der skal rejses 250.000 hektar ny skov i Danmark.
Skovrejsningen skal drives af en støtte på 75.500 kr. pr. hektar – i alt ca. 20 mia. kr. – som skal få landmændene til at indstille dyrkningen af jorden og i stedet plante træer.
De nye skove skal reducere Danmarks udledning af drivhusgasser og samtidig reducere udledningen af kvælstof til vandmiljøet, forebygge iltsvind og beskytte drikkevandet.
Der er bare et problem: Hvis man vil opnå alt det, er prisen ikke 75.500 kr. pr. hektar. Den er langt højere.