Nye sundhedshuse: Mest støtte på vej til tyndtbefolkede områder
Regeringen er klar med 3,5 mia. kr. til renovering og udbygning af lokale sundhedsfaciliteter. Men der er voldsom forskel på, hvad der skal uddeles til borgerne i bl.a. Nordjylland og i hovedstaden.
Der bor ca. 160.000 indbyggere i de fire nordjyske kommuner, som tilsammen skal danne det nye sundhedsråd Vendsyssel i regeringens nye sundhedsudspil.
Faktisk er sundhedsråd Vendsyssel målt på indbyggere det mindste af de 17 foreslåede sundhedsråd, som ifølge forslaget skal drive udviklingen af et mere nært sundhedsvæsen. Alligevel står sundhedsråd Vendsyssel i regeringsoplægget til at få flest penge målt pr. borger til etablering af bedre fysiske rammer til den lokale sundhedsindsats.
Helt konkret skal sundhedsråd Vendsyssel have 1.150 kr. pr. borger, mens det nye sundhedsråd Hovedstaden med godt 800.000 indbyggere har udsigt til 250 kr. pr. borger.
Forskellen er helt bevidst, fremgår det af udspillet. Der skal nemlig gøres forskel på sundhedsrådenes økonomi, som skal skævvrides for at komme de områder af landet, der trænger mest, til gode.
Der vil derfor blive fordelt flest penge til sundhedsråd med stor patienttyngde og store geografiske afstande.
»Alt for mange oplever i dag at skulle tage langt væk hjemmefra for at få behandling, som de i mange tilfælde kunne have fået tæt på, hvor de bor. Og det skal de nye sundhedsråd være med til at rette op på. De sundhedsråd, hvor sygdomsbyrden og de geografiske afstande til sundhedstilbud er størst, vil få flest penge til opgaven,« skriver indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) i en kommentar til Jyllands-Posten.
Samlet vil regeringen afsætte 3,5 mia. kr. i 2027-2031 til anlæg af eller renovering af de fysiske rammer for lokale sundhedsindsatser, som de nye sundhedsråd skal udmønte.
Pengene skal generelt bruges til at etablere nye sundhedstilbud og sundhedshuse, der skal gøre det nemmere for borgere at komme til eksempelvis røntgenundersøgelse, blodprøvetagning og få pleje og træning lokalt tæt på eget hjem.
Regeringen forventer, at sundhedstilbuddene dermed kan sikre bedre sammenhæng i behandlingsforløb, og at flere forløb starter og afsluttes i den del af sundhedsvæsenet, som er tæt på borgerne, og ikke på sygehusene.
Hvad der præcist skal bygges for de 3,5 mia. kr., er ikke fastlagt endnu. Der kan ifølge regeringsoplægget være tale om nærhospitaler/sundhedshuse, der samler flere funktioner på én eller flere adresser. Det kan både være kommunale og regionale tilbud, men den konkrete sammensætning af tilbud i sundhedshusene skal være fleksibel og kunne tilpasses ud fra lokale ønsker og behov, fremgår det.
Det betyder – ifølge udspillet – at de fysiske rammer skal tænkes sammen med øvrige sociale-, sundheds- eller civilsamfundsindsatser i lokalområdet. De kan desuden både bestå af en fysisk matrikel eller som det, regeringen kalder »murstensløse tilbud« med eks. digitale tilbud eller udgående funktioner.
De 17 nye sundhedsråd skal erstatte de nuværende 21 sundhedsklynger, som blev etableret landet over i 2022. Sundhedsrådene skal have folkevalgte politikere fra kommuner og regioner. Politikerne får ansvar for opgaver, der bliver flyttet væk fra kommunerne. Det gælder bl.a. akutsygepleje, genoptræning og specialiseret rehabilitering samt bl.a. patientrettet forebyggelse, patientuddannelse og etablering af hjemmebehandlingsteams, hvor sundhedsfaglige medarbejdere skal kunne køre ud til borgere med særligt komplicerede sygdomsforløb,
De nye råd skal bl.a. også stå for den lokale planlægning af praksissektoren, som bl.a. omfatter praktiserende speciallæger, fysioterapeuter, kiropraktorer, psykologer, fodterapeuter m.fl.