Fortsæt til indhold
Indland

Elever med lave karakterer er glade for at gå i gymnasiet – men sådan her går det for dem

Midt i diskussionen om at øge adgangskravet til det almene gymnasium til karakteren 6 eller 7 viser nye tal, hvordan det går gymnasieeleverne med de dårligste karakterer fra folkeskolen. Her er hovedpointerne i en sag, hvor helt afgørende samfundsinteresser er på spil. Spørgsmålet er, hvilken konklusion børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) vil drage?

Både erhvervslivet og politikerne har i årevis advaret. Nogle af de allerstørste samfundsinteresser er på spil. Rekrutteringen til de virksomheder og institutioner, der skal levere velfærden til os alle sammen.

Og imens de ivrigt diskuterer, om adgangskravet til det almene gymnasium, stx, skal hæves fra karakteren 5 til karakteren 6 eller måske 7, bliver der nu sat tal på, hvordan gymnasieeleverne med lave karakterer fra grundskolen klarer sig.

De tal er ikke specielt opmuntrende læsning.