Flere partier trækker nu minister ind i sag om ulovligt anbragte børn
Fire kommuner anbragte ulovligt børn på en døgninstitution i Sønderjylland. SF og Danmarksdemokraterne kræver svar fra socialminister Sophie Hæstorp Andersen (S).
Oprulningen af ulovlige børneanbringelser på institutionen Ved Sporet i Sønderjylland er både »grotesk og bekymrende«.
Det mener Danmarksdemokraternes børneordfører, Karina Adsbøl, der sammen med SF nu trækker den nyudnævnte socialminister, Sophie Hæstorp Andersen (S), ind i sagen.