Ny undersøgelse: Katastrofen på "Scandinavian Star" kunne have været mindre

159 personer mistede livet i et inferno af flammer og kvælende, sort røg i Skagerraks nattemørke.

I 34 år har tragedien på passagerfærgen ”Scandinavian Star” været et åbent sår for de mange efterladte og overlevende fra mordbranden.

Kunne den have været undgået?

I en ny undersøgelse retter en uvildig taskforce en sønderlemmende kritik mod Søfartsstyrelsen, som i sin tid ikke foretog en nødvendig kontrol af ”Scandinavian Star”, før skibet begyndte at sejle med passagerer.

Var styrelsens inspektører gået om bord og havde gennemført en såkaldt havnestatskontrol, ville det sandsynligvis have mindsket tragediens omfang og afsløret, at besætningen var utrænet, at skibet havde væsentlige mangler, og at der ikke havde været afholdt brand- og redningsøvelser.

Kort sagt: at skibet ikke var klar til at sejle.

Sådan lyder den barske konklusion fra taskforcen, som netop har offentliggjort resultatet af dens over tre år lange arbejde.

Havnestatskontrollen af ”Scandinavian Star” ville ikke have forhindret de senere påsatte brande på skibet. Til gengæld ville den formentlig have bidraget til at redde liv, lyder det:

»Det ville med til sikkerhed grænsende sandsynlighed have reduceret katastrofens omfang og givet passagererne bedre overlevelseschancer,« skriver taskforcen.

Gruppen, der tæller en juraprofessor, en tidligere efterforskningsleder fra politiet og tidligere forsvarsadvokater, har også fået undersøgt et hydraulikrør, der på mistænkelig vis lækkede olie, som nærede branden.

Desuden har taskforcen undersøgt, hvem der reelt var skibets reder og ejer samt kortlagt de kringlede forsikringsforhold, som ikke tidligere har stået fuldstændig klart.

Endelig har taskforcen undersøgt Søfartsstyrelsens rolle i sagen, og det er her, man finder konklusionen om, at tragediens omfang let kunne have været mindre.

Hvis et hold et inspektører fra Søfartsstyrelsen havde kontrolleret skibet, havde de formentlig fundet anledning til at gå videre med en »mere dybdegående« inspektion af skibet, vurderes det i redegørelsen. Som minimum ville de have krævet en brandøvelse:

»Brandøvelsen ville have rustet besætningen til bedre at kunne håndtere følgerne af ildspåsættelserne den 7. april 1990,« står der i redegørelsen.

Påsatte brande

”Scandinavian Star” havde tidligere fungeret som krydstogtskib i Caribien og var kun lige blevet indsat i fast rute mellem Oslo og Frederikshavn en uge forinden, da branden opstod natten til den 7. april 1990.

I løbet af natten opstod der brande flere steder. Først i noget sengetøj på en gang og senere på en overliggende etage i modsatte side af skibet. Anden gang fik ilden fat, og kvælende, sort røg fyldte skibets smalle gange, mens mange passagerer lå i deres kahytter og sov.

Der var 482 mennesker om bord på ”Scandinavian Star” den nat.

Stadig brændende blev skibet bugseret ind til den svenske havneby Lysekil. Ilden kom under kontrol, blot for pludselig at blusse voldsomt op igen i en ny brand næret af olie fra et knækket hydraulikrør på skibet. Ved ankomsten til Lysekil var stort set alle overlevende blevet evakueret med undtagelse af enkelte besætningsmedlemmer.

Det har ført til teorier om, at besætningsmedlemmer bevidst saboterede røret for at få branden til at sprede sig. Men det afviser taskforcen efter at have kortlagt besætningens færden på skibet.

»Det er taskforcens vurdering, at sabotagen ikke vil kunne gennemføres på den måde, som teorierne beskriver,« lyder sammenfatningen.

Næppe forsikringssvindel

Først halvandet døgn efter brandene startede, var de sidste flammer slukket, og arbejdet med at bjærge de 158 lig kunne begynde. Yderligere én person døde senere af sine kvæstelser.

Gennem årene har der været fremsat mange spekulationer og direkte anklager om, at hele katastrofen drejede sig om kynisk forsikringssvindel.

Taskforcens granskning taler dog imod et sådant økonomisk motiv. Skibets ejerkreds ville simpelthen kunne tjene mere på at holde færgen i drift end på at hæve den ellers betydelige forsikringssum.

»Det kan på den baggrund konstateres, at ildspåsættelserne den 7. april 1990 ikke med sandsynlighed kunne være motiveret af at bringe Scandinavian Stars kaskoforsikring til udbetaling,« står der i redegørelsen.

Taskforcen anser det for dokumenteret, at to brande var påsat af en eller flere ukendte gerningspersoner, men den kommer ikke med anbefalinger om yderligere politimæssige efterforskning.

Regeringen vil nu nærlæse redegørelsen og se, hvad konklusioner giver anledning til, oplyser Justitsministeriet.

Mordbranden på ”Scandinavian Star” er fortsat uopklaret.