Lægeformand langer hårdt ud efter omstridt region – og har opsigtsvækkende krav til regeringen
Om kort tid lander regeringens sundhedsplan, og i ventetiden leverer lægeformanden en sønderlemmende kritik af en af landets regioner, som beskyldes for ikke at kunne løse lægemanglen. En helt urimelig og grov kritik, lyder det fra regionsrådsformanden.
I hovedstadsområdet, hvor der bor mange unge og raske, er der én læge for hver 175 borgere.
I Region Sjælland, hvor der bor mange ældre og mennesker med kronisk sygdom, er der én læge for hver 263 borgere.
Landets læger skal ifølge eksperterne i Sundhedsstrukturkommissionen fordeles langt bedre, så der kommer flest læger derhen, hvor der er mest brug for dem. Samtidig skal der uddannes markant flere praktiserende læger.
Inden regeringen om kort tid melder ud, hvordan den vil tegne stregerne og fordele opgaverne i fremtidens sundhedsvæsen, leverer Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke, en opsigtsvækkende og sønderlemmende kritik af en af landets fem regioner. Samtidig kommer hun med en utvetydig opfordring til regeringen: