Dommere vil have snor i politiets brug af ansigtsgenkendelse
Brug af ansigtsgenkendelse er ligeså alvorligt et indgreb som telefonaflytning, siger formanden for dommerne.
Hvis politiet bruger ansigtsgenkendelse i efterforskning af forbrydelser, bør dommerne føre kontrol med indgrebet.
Det mener formanden for dommerforeningen, Mikael Sjöberg. Der er tale om et ”meget indgribende retsmiddel”, siger han og sammenligner det med telefonaflytning.
I dag kan politiet anvende metoden uden at skulle sikre sig et ja fra retten, men Folketinget bør sørge for en regulering, lyder opfordringen.
Senest i forbindelse med et brutalt opgør mellem bander, som hverver unge svenskere til at komme til Danmark for at affyre pistoler eller kaste med håndgranater, har ansigtsgenkendelse været et emne.
Politiet vil gerne bruge metoden til at gennemgå billeder fra overvågningskameraer, og justitsminister Peter Hummelgaard (S) er langt fra afvisende.
Det almindelige argument for at lade politiet bruge metoden uden videre kontrol er, at lovlydige borgere jo intet har at frygte.
- Men det er ret beset noget sludder, for optagelserne kan afsløre alt muligt, som folk ikke ønsker frem, og det er en overvågning af os alle sammen, siger dommernes formand til Politiken.
Tidligere i år sagde justitsministeren, at han ville lade det være op til politiet selv at gøre sig overvejelser om brugen af midlet.
Dette fik landsdommer Morten Uhrskov Christensen i marts til at reagere med en advarsel i et debatindlæg. Her henviste han blandt andet til udviklingen i Kina og bad ministeren om at gøre sig selvstændige overvejelser om, hvilket samfund han ønsker at være med til at skabe,
”I forbindelse med overvågning og brug af ansigtsgenkendelse tæller ubeslutsomhed i dag desværre også som en beslutning for fremtiden,” skrev landsdommeren.