Kommune besluttede sig for at rive bevaringsværdig bygning ned – pludselig væltede det ind med klager
En beslutning om at rive en bevaringsværdig bygning ned i Viborg er blevet hårdt kritiseret over hele landet. Også arkitektens oldebarn råber op. Debatten ruller, men spørgsmålet er, hvornår en bygning er værd at redde.
Først var Erik Bach Søgaard uforstående. Så blev han skeptisk. Men da han havde læst planen fra Region Midtjylland til ende, var han vred.
»Jo mere jeg kiggede på sagen, jo mere mystisk blev den.«