Anne Hjernøe balancerede på kanten af stress: »Jeg havde tunnelsyn, hjertebanken og vejrtrækningsbesvær«
Det var i sidste sekund, at Anne Hjernøe for få år siden stoppede op og med sin læges hjælp ordinerede sig selv tvungen sommerferie, fordi hendes krop var alarmerende tæt på at sige fra.
Det ligner det perfekte liv.
Anne Hjernøe rejser verden rundt for at lave tv med journalist Anders Agger – lige nu sender DR tv-serien ”Anne og Anders i Afrika”. Hun skriver bøger, ikke mindst kogebøger og ofte med et budskab om at passe på sig selv, holder foredrag og kurser og har en stemme, som folk lytter til.
Det er fortællingen om den 55-årige journalist, forfatter og selvlærte koks arbejdsliv. Den del af livet har hun styr på.
Men der er en anden side af Anne Hjernøe, som hun nu fortæller om i en ny bog, ”Stå stærkt. Sådan passer du på dig selv”.