Hun var træt af at se håndarbejde blive gjort til grin. Nu forandrer hendes forskning andres liv
Anne Kirketerp kan stadig ikke helt forstå, at hun rent faktisk har udviklet en decideret gren inden for psykologi. Hendes tanker om håndarbejdet og håndværkets helende kraft er nu oversat til engelsk, og især én historie fra en taknemmelig følger har sat sig fast hos hende.
For nylig blev Anne Kirketerp interviewet af Vogue.
Verdens mest kendte modemagasin havde hørt om hendes arbejde, så banebrydende en forskning, at bogen om hendes opdagelser netop er udkommet på engelsk.
En Vogue-artikel om Dr. Kirketerp from Denmark var en kæmpe chance for at ramme et globalt publikum, men en tanke slog ned midt under interviewet, der foregik via onlineskærmforbindelse på tværs af Atlanten.